Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske partier enige om at udsætte familiesammenføring

De tyske partier SPD og CDU/CSU er ifølge medier enige om, at migranters familiesammenføring udskydes.

De tyske partier SPD og CDU/CSU er i regeringsforhandlinger enige om at udskyde familiesammenføring for syriske migranter uden flygtningestatus til 31. juli i år. På billedet leder folk efter deres ejendele i ruinerne af den sammenskudte syriske by Aleppo. Reuters/Omar Sanadiki/Reuters
De tyske partier SPD og CDU/CSU er i regeringsforhandlinger enige om at udskyde familiesammenføring for syriske migranter uden flygtningestatus til 31. juli i år. På billedet leder folk efter deres ejendele i ruinerne af den sammenskudte syriske by Aleppo. Reuters/Omar Sanadiki/Reuters

Berlin. Det tyske Socialdemokrati, SPD, og de kristendemokratiske partier CDU og CSU fra Bayern er enige om at udsætte migranters familiesammenføring til 31. juli.

Det oplyser en kilde til Reuters.

Partierne forhandler i øjeblikket om en ny regeringskoalition. Migration og især familiesammenføring er det største stridspunkt mellem partierne i forhandlinger om at danne en ny regering.

Aftalen kan skabe enighed om regeringens udlændingepolitik, skriver Reuters.

Når aftalen træder i kraft, betyder det, at 1000 familiemedlemmer om måneden får lov at blive i Tyskland, skønt de ikke har status som personligt forfulgte flygtninge.

I lovforslaget står, at "fra 1. august 2018 kan der af humanitære grunde gives opholdstilladelse til en udlændings ægtefælle eller mindreårige børn, indtil der er givet 1000 tilladelser om måneden", skriver det tyske medie bild.de.

Ifølge mediet fremsætter partierne tirsdag lovforslaget i den tyske Forbundsdag, som torsdag færdigbehandler lovforslaget ved 2. og 3. behandling.

Aftalen kom tirsdag i stand efter et møde mellem partiernes gruppeformænd. Det er CDU's Volker Kauder, SPD's Andrea Nahles og CSU's Alexander Dobrindt.

Familiesammenføring var først udsat indtil midten af marts for asylansøgere, der ikke har flygtningestatus som individuelt forfulgte efter flygtningekonventionen.

Efter aftalen udsætter deres sag altså til 31. juli i år efter aftalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.