Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske Martin Schulz trækker sig som SPD-formand

Schulz vendte hjem til tysk politik som en SPD-redning, men det blev ikke godt. Nu forlader han formandspost.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Den tyske socialdemokratiske leder Martin Schulz trækker sig som formand for SPD med øjeblikkelig virkning.

Det meddeler han tirsdag aften i det socialdemokratiske hovedkvarter Willy Brandt Haus, skriver det tyske medie Focus.

Det er tid til fornyelse, slår Martin Schulz fast.

62-årige Schulz var formand for Europa-Parlamentet fra 2012 til 2017, og hans hjemvenden til tysk politi har været en lang nedtur.

Den EU-begejstrede socialdemokrat kom hjem for at løfte SPD ved valget til Forbundsdagen i efteråret.

Men resultatet for socialdemokraterne blev katastrofalt, og Schulz, som var blevet præsenteret som den store redning, var pludselig knap så populær.

I forbindelse med forhandlinger om en ny stor koalition mellem SPD, CDU og CSU var parterne enige om, at Schulz skulle være udenrigsminister.

Men også den post har han opgivet at tiltræde under den tumultagtige krise i SPD i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

Schulz siger, at partiledelsen enstemmigt har besluttet at nominere SPD's næstformand, Andrea Nahles, som ny formand.

Beslutningen om den 47-årige Nahles' fremtid skal træffes på en partikongres.

Den kongres finder sted 22. april i Wiesbaden.

Onsdag i sidste uge blev forbundskansler Angela Merkels konservative parti, CDU, søsterpartiet CSU og SPD enige om at danne en koalitionsregering.

Oprindeligt havde Schulz meddelt, at han ikke ønskede et job i Merkels regering.

Men onsdag lød det fra Schulz selv, at han ville påtage sig posten som udenrigsminister.

Det blev kritiseret fra flere sider. Blandt andre af den nuværende udenrigsminister, partifællen Sigmar Gabriel, der udtalte, at der var tale om "mangel på respekt".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.