Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske indvandringskritikere vil lukke munden på flabet tv-komiker

Som islamkritiker kræver AFD’s Alice Weidel et opgør med kvælende politisk korrekthed. Nu går hun selv rettens vej for at lukke munden på en provokerende tv-satiriker, der har kaldt hende ’nazikælling’

Den tyske tv-satiriker Christian Ehring er ikke populær hos det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland efter grimme ord om partiets spidskandidat.
Den tyske tv-satiriker Christian Ehring er ikke populær hos det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland efter grimme ord om partiets spidskandidat.

BERLIN: »Politisk korrekthed hører til på historiens mødding«

Sådan lød det, da Alice Weidel som nyudpeget spidskandidat for Tysklands indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland talte til partiets tilhørere på den nyligt overståede partidag i Köln. Alligevel er der tilsyneladende faste grænser for, hvad Alice Weidel vil finde sig i at blive kaldt i satirens navn.

Weidel og resten af Alternative für Deutschland er nemlig klar til at føre sag mod den tyske tv-komiker Christian Ehring, der som studievært på satire-programmet »extra 3« på den offentlige tv-station NDR forleden besluttede sig til at efterleve Weidels opfordring til at blæse på politisk korrekthed.

»Javel. Slut med den politiske korrekthed, lad os alle være ukorrekte. Det har den nazi-kælling alligevel ret i«, lød den provokerende vits fra Ehring.

Særdeles grov kost. Måske endda for grov, mener Alternative für Deutschlands juridiske rådgivere, der har anmodet tv-stationen NDR om at fjerne indslaget, som en talsmand for partiet omtaler som både »fornærmende og ærekrænkende«. NDR har meddelt, at man imødeser et eventuelt søgsmål med sindsro.

I mellemtiden er Alternative für Deutschland blevet kritiseret i tyske medier for at praktisere en særlig dobbeltmoral. Da tv-komikeren Jan Böhmermann i marts sidste år blev genstand for en international mediestorm efter sit berygtede smædedigt om den tyrkiske præsident Erdogan, var AFD-chefen Jörg Meuthen ikke sen til at erklære sin støtte til Böhmermanns ytringsfrihed.

»At strafforfølge satire, hvor tvivlsom den end måtte være, er et angreb på den frihed, der kendetegner Europa«, sagde Meuthen i den anledning.
For mere end et år siden var Christian Ehring selv involveret i satire om Erdogan. Han var en af bagmændene bag sangen »Erdowie, Erdowo, Erdogan«, der med udgangspunkt i et hit fra sangeren Nena gjorde grin med den tyrkiske præsident.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.