Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske huse pakkes ind i flamingo

Den tyske regering presser på for at få husejere til at isolere, og det sker ofte med isoleringsplader uden på husene. Men det er både grimt, usundt, brandfarligt og ikke altid effektivt, lyder kritikken.

I forbindelse med den tyske regerings plan for CO2-reducerende energibesparelser bliver huse rundt om i landet isoleret ved hjælp af flamingo-plader, som monteres uden på bygningerne. En let, billig og effektiv løsning, som dog også får på hattepulden for at være brandfarlig og forgrimmende og tage luften ud af indeklimaet.
I forbindelse med den tyske regerings plan for CO2-reducerende energibesparelser bliver huse rundt om i landet isoleret ved hjælp af flamingo-plader, som monteres uden på bygningerne. En let, billig og effektiv løsning, som dog også får på hattepulden for at være brandfarlig og forgrimmende og tage luften ud af indeklimaet.

BERLIN: Første gang jeg mærkede, at en husfacade gav efter for tryk, troede jeg ikke mine egne fingre. Men jo. Den var god nok. Den ældre ejendom i Friedrichshain i Berlin var blevet pakket ind i isolerende skumplader.

Og det er den bestemt ikke ene om. Den tyske regering har lagt en plan for energibesparelser, der skal reducere CO2-udledningen til gavn for klimaet, og den lægger vægt på facadeisolering. I Tyskland sker det oftest med udvendige plader overdækket med et tyndt lag puds, hvor man i Danmark typisk hulmursisolerer. Ifølge magasinet Der Spiegel er der allerede opsat en milliard kvadratmeter isoleringsplader uden på tyske boliger, men det går ifølge regeringen for langsomt. Tidligere på måneden hævede den rammen for isoleringstilskud i en national handlingsplan for energieffektivitet. Det sker, selv om isoleringspladerne ifølge mange kritikere har en lang række alarmerende bieffekter.

Pladerne, der oftest er af kunststoffet polystyren, mistænkes for at være brandfarlige og sundhedsskadelige, når de pilles af igen. Fugle og gnavere kan bore huller i dem. Det nogle gange 18 centimeter tykke lag kan tage lys fra lejlighederne. Isoleringen bliver brugt af udlejere til at hæve huslejerne og fordrive uønskede lejere, og varmemæssigt er pladerne ikke så god en god forretning som antaget, lyder kritikken blandt andet. Dertil kommer æstetikken. Tyskland har mistet meget af sin gamle boligmasse under krigen. Nu kradser man udsmykningen af gamle facader for at gøre plads til skumplader.

Regeringens »pisk« er en forordning, der tilsiger, at husejere skal leve op til bestemte forskrifter for isolering, når de sanerer mere end ti procent af det ydre af huset. Ellers truer en bøde på op til 50.000 euro.

Gulerødder og forbudt kemi

Facadeisoleringen fremmes også med »gulerod«. Der er tilskud, og udlejere har lov til at vælte udgiften over på huslejen. I attraktive boligområder som Berlin er det tillokkende for udlejere, der leder efter måder at drive lejen i vejret. Til gengæld er logikken, at varme­regningen falder, men det sker i mange tilfælde ikke så hurtigt som forventet, mener boligejerforeningen »Haus und Grund«. De har regnet på et typisk enfamilieshus med 252 kvadratmeter facadeareal. En facadeisolering vil først være tjent hjem efter 51 år, lød konklusionen. Men så længe kan man slet ikke regne med, at pladerne holder. Facadeisolering lønner sig kun i komplet eller næsten uisolerede huse, siger husejerforeningens kommunikationschef, Alexander Wiech, der fremhæver alternativer som tag- og kælderisolering.

»Der er andre ting, der giver mere og også er billigere, og derfor finder vi det problematisk, at man koncentrerer sig så meget om facaderne. Hvert hus bør man betragte individuelt,« siger han til Berlingske.

Det er heller ikke klart, hvad der skal ske med de mange plader efter brug. Mange polystyrenplader indeholder det brandhæmmende stof HBCD, der kun er tilladt frem til august næste år. Ifølge kemikoncernen BASF er der ingen betænkeligheder for hverken mennesker eller natur ved HBCD. FNs Stockholm-konvention har omvendt placeret stoffet på listen over forbudte kemikalier. Der er også mistanke om, at de brænder for let. »Denne facadedækning med kunststoffet polystyren, der er meget omdiskuteret, er nok det billigste, men ikke det bedste. Også fordi den hurtigt brænder og efter 20-25 år skal skiftes ud, og der er så mange giftige stoffer i, at det også er svært at genbruge,« siger Alexander Wiech.

En »pudsig debat«

Den tyske regering læner sig omvendt op ad undersøgelser, der kommer til mere positive resultater. De konkluderer, at varmebesparelsen ved facadeisolering er omkring 30 procent. Økonomi- og energiminister Sigmar Gabriel (SPD) har kaldt det en »pudsig debat«. Han peger på, at i mange gamle huse fyrer man om vinteren »snarere for haven end for stuen«.

Regeringen har fastlagt, at varmebehovet i den tyske bygningsmasse skal sænkes med 20 procent frem til 2020, og det primære energi­behov skal ned med omkring 80 procent inden 2050. Saneringsraten skal fordobles fra et til to procent om året. Det er en kæmpe investering til gavn for klimaet.

Ifølge den statslige bank KfW vil det kræve investeringer for 838 milliarder euro. Over 6.000 milliarder kroner. Dem er der naturligvis interesse om. Isoleringsbranchen har udført et intensivt lobbyarbejde de seneste år. Ifølge Alexander Wiech har det været »meget succesrigt«.

 

Én af aktørerne er danske Rockwool, der tilbyder et HBCD-frit alternativ til plastikskummet: stenuldsplader, der også klæbes uden på husene.

Rockwool betaler ifølge magasinet Der Spiegel tre medlemmer af Forbundsdagen som rådgivere. CDUeren Volkmar Vogel modtager således 16.000 euro om året – omkring 120.000 kroner. For de penge har han i år kun deltaget i to møder hos Rockwool, skriver Der Spiegel.

Henrik Frank Nielsen, der er direktør for Rockwools europæiske isoleringsdivison, skriver i en kommentar til Berlingske, at selskabet inviterer politikere ind i komiteer og bestyrelser for »bedre at kunne forstå de politiske beslutningsprocesser i vores omverden«. Han afviser, at Rockwool forventer politiske modydelser.

»Nej. Uanset om det drejer sig om virksomhedsledere fra andre virksomheder eller om politikere i vores fagkomitéer og bestyrelser, så skal de besidde fuld integritet,« hedder det i mailen.

Grimt og dumt

For Rockwool er kritikken af polystyrenpladerne godt nyt.

»Tyskland er et af koncernens største markeder, men netop facadeisoleringsmarkedet har vi været relativt små på, da det traditionelt har været domineret af plastikskum. Vi har gode forventninger til, at vi kan øge vores andel, ikke mindst nu hvor der er kommet langt mere fokus på betydningen af at vælge ikke-brændbare materialer som vores stenuldsisolering,« skriver direktøren.

Alexander Wiech fra »Haus und Grund« mener, at den udvendige facadeisolering i det hele taget er en uskøn måde at spare energi:

»Dermed bliver hele gadeforløb forgrimmet. Man kunne gøre væsentligt mere inde i husene i stedet for at overklæbe disse smukke gamle facader. Overklæbningen har jo også indvirkning på indeklimaet i husene. De kan ikke rigtigt ånde mere. De bliver ikke rigtigt udluftet. Så må dyre udluftningsanlæg bygges ind. Det, synes vi, alt sammen er den forkerte vej. Også af æstetiske grunde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.