Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske delstater slår alarm: »Vi kan ikke længere klare islamiske ekstremister i vores fængsler«

Delstaterne Hessen og Nordrhein-Westfalen er blandt de tyske delstater, der frygter konsekvensen af flere og flere islamiske ekstremister i fængslerne. "De er farlige, og vi kan ikke håndtere dem".

RB PLUS ARKIVFOTO 2015 - Tyskerne forbereder sig på problemer, når Syrien-krigerne vender hjem. (Foto: ISLAMIC STATE VIDEO / HANDOUT/Scanpix 2015)
RB PLUS ARKIVFOTO 2015 - Tyskerne forbereder sig på problemer, når Syrien-krigerne vender hjem. (Foto: ISLAMIC STATE VIDEO / HANDOUT/Scanpix 2015)

Lige nu sidder der cirka 150 særdeles hårdkogte islamister i tyske fængsler, som volder fængselspersonalet store problemer, tusinder lignende personer venter på at få deres dom og med udsigten til, at adskillige hundrede, måske tusinder af ekstremister vender hjem fra Syrien, slår fængselsmyndighederne alarm, skriver den tyske avis Die Welt.

»Vi regner med, at der de næste år kommer en regulær bølge af ekstremister ind i vores fængsler«, siger delstaten Hessens justitsminister, Eva Kühne-Hörmann fra det kristeligt demokratiske unionsparti CDU. Også i Nordrhein-Westfalen slår myndighederne alarm. Der sidder »Murat K« - en ekstremist, der afsoner seks års fængsel for at have angrebet og såret en række politibetjente i Bonn under en højreekstrem demonstration. »Murat K.« gjorde sig bemærket allerede under retssagen ved at smide om sig med lovbøgerne i foragt for retssystemet og sagde, at den eneste lov, han rettede sig efter, var den islamiske lov. Og ifølge den var han i sin gode ret til at angribe blandt andet politiet, fordi der ved demonstrationen blev udvist foragt for profeten Mohammed.

Han er en af de 150 ekstremt farlige islamistiske fanger, som de tyske delstater nu ønsker den tyske centralregerings hjælp til at håndtere, fordi situationens alvor øges med de mange sager, der venter. Ud over personer, der har begået terror eller i sidste øjeblik er blevet forhindret i at begå terroraktioner, drejer det sig om hjemvendte Islamisk Stat-jihadister fra Syrien. De skal i den kommende tid afsone kortere eller længere fængselsstraffe. Lige nu er cirka 1.000 sådanne sager indledt.

Hjemvendte islamister

Diskussionen om de hjemvendte Syrien-jihadister bliver ført i de fleste EU-lande og også i Danmark, hvor der stadig er politisk uenighed om, hvad man skal gøre med dem - især de, der allerede sidder i forvaring i irakiske eller syriske fængsler, og som blandt andet kurderne gerne vil have sendt tilbage til deres respektive lande. Dertil kommer de tusinder, som aldrig er blevet fængslet i Mellemøsten, men som enten skjuler sig eller forsøger at komme hjem under dække af at være normale rejsende.

I Frankrig har man en lignende diskussion blandt fængselspersonalet. I januar angreb den tyske Al Qaeda-terrorist Christian Manfred Ganczarski en række franske fængselsbetjente med knive. Den tyskfødte terrorist sad i et fransk fængsel i Vendin-le-Vieil, idømt 18 års fængsel for medvirken ved et terrorangreb mod et turisthotel i Djerba i Tunesien i 2002. Men hundredevis af andre, lignende personer sidder fængslet i Frankrig og udgør en større og større risiko for fængselspersonalet.

I Nordrhein-Westfalen har man etableret et center, hvor man uddanner fængselspersonalet i kulturel forståelse, og i Hessen arbejder man intenst med at udvikle »afradikaliseringsprogrammer«, så fængselstiden kan bruges til at gøre disse farlige personer mindre farlige.

»Ellers risikerer vi efter endt strafafsoning at lukke folk ud, som er meget farlige«, siger Kühne-Hörmann til Die Welt.

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.