Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske dagblade trykker tegninger i aktion for pressefrihed

286 tyske dagblade blæser til kamp for ytringsfriheden ved at trykke karikaturtegninger efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Den tyske brancheforening for dagblade er gået sammen i en fællesaktion, der skal vise en skarp afstandstagen til angrebet på ytrings- og pressefriheden gennem onsdagens angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Det skriver Flensborg Avis.

Derfor har 286 dagblade - heriblandt den danske mindretals avis Flensborg Avis - lørdag offentliggjort én af to tegninger, der er lavet af de tyske karikaturtegnere Klaus Stuttmann og Heiko Sakurai.

»Denne uges terror ryster os alle. Selve grundlaget for et åbent samfund er udfordret. Pressefrihed er en afgørende forudsætning for de frie demokratier, hver og en af os uanset religion eller holdninger i øvrigt nyder godt af at leve i. Derfor offentliggør Flensborg Avis i dag (lørdag, red.) sammen med andre tyske aviser denne tegning af den kendte tyske tegner Heiko Sakurai,« oplyser Flensborg Avis’ chefredaktør, Jørgen Møllekær, i en kommentar på forsiden af lørdagens avis.

På den karikatur, Flensborg Avis har bragt, vises et skib med ordet »Pressefrihed« på sejlet.

I teksten til tegningen står: »Det flyder og synker ikke«.

På den anden tegning, som andre tyske dagblade har bragt, vises demonstranter fra den tyske antiislamiske bevægelse Pegida. I hjørnet står to maskerede mænd med geværer, som siger: »De taler bare. Vi gør noget«.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.