Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk vicekansler er ny udenrigsminister

Sigmar Gabriels første officielle rejse som udenrigsminister kommer allerede dagen efter hans udnævnelse.

Tysklands nye udenrigsminister, Sigmar Gabriel, giver forbundskansler Angela Merkel hånd, efter han fredag formelt var udnævnt. I baggrunden ser forbundspræsidenten, Joachim Gauck, til. Scanpix/Tobias Schwarz
Tysklands nye udenrigsminister, Sigmar Gabriel, giver forbundskansler Angela Merkel hånd, efter han fredag formelt var udnævnt. I baggrunden ser forbundspræsidenten, Joachim Gauck, til. Scanpix/Tobias Schwarz

Tysklands vicekansler, Sigmar Gabriel, er fredag blevet udpeget som ny tysk udenrigsminister.

Udnævnelsen kommer, få dage efter at Gabriel meddelte, at han ikke er kandidat til kanslerposten ved valget i september.

Tirsdag erkendte Gabriel, at det socialdemokratiske SPD ikke har mange chancer for at snuppe posten som forbundskansler fra Angela Merkel, hvis han selv er partiets kandidat.

I stedet bliver det den tidligere formand for EU-Parlamentet Martin Schulz, der udfordrer Angela Merkel.

Merkel har siddet på kanslerposten siden 2005.

Den 57-årige Sigmar Gabriel overtager nu udenrigsministerposten fra Frank-Walter Steinmeier, som ventes at blive ny forbundspræsident i februar.

SPD er på nuværende tidspunkt det mindste parti i Merkels koalitionsregering. Hendes eget kristendemokratiske CDU er størst.

Hvis valget i september igen resulterer i en storkoalition mellem SPD og CDU, ventes det, at Gabriel vil blive siddende som udenrigsminister.

Sigmar Gabriels første officielle rejse som udenrigsminister kommer allerede lørdag. Her rejser han til Paris for at møde sin franske kollega, Jean-Marc Ayrault.

- Partnerskabet, det tætte venskab og tilliden mellem Paris og Berlin er også meget vigtigt for udenrigsminister Gabriel. Det er derfor, han med det samme rejser til Frankrig, siger en talsmand for udenrigsministeriet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.