Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk valg: Ikke-vælgerne har overtaget

De tyske partier er udfordret ved søndagens valg. Flere og flere især lavtlønnede og lavtuddannede bliver hjemme på valgdagen. De mange ikke-vælgerne kan afgøre valget.

»Min generation, folk under 35, findes overhovedet ikke i den politiske debat,« sagde Andrea Hanna Hünniger forleden under en paneldebat i bedste sendetid forud for søndagens tyske valg, hvor den 28-årige journalist og forfatter i lighed med en voksende gruppe landsmænd ikke ser nogen grund til at sætte sit kryds.
»Min generation, folk under 35, findes overhovedet ikke i den politiske debat,« sagde Andrea Hanna Hünniger forleden under en paneldebat i bedste sendetid forud for søndagens tyske valg, hvor den 28-årige journalist og forfatter i lighed med en voksende gruppe landsmænd ikke ser nogen grund til at sætte sit kryds.

Det tyske establishment fik sig en forskrækkelse forleden aften. I bedste sendetid, på en af de seriøse TV-kanaler, dukkede en ung, velklædt og velformuleret kvinde op og erklærede, at hun ikke ville stemme til søndagens valg. Nej, det var der ingen grund til at gøre, forklarede den 28-årige journalist og forfatter Andrea Hanna Hünniger, for politikerne beskæftigede sig jo alligevel ikke med noget vigtigt.

De øvrige deltagere i paneldebatten, alle chefredaktører eller fremtrædende politiske journalister, stirrede forbløffet på hende eller kiggede forlegent ned i bordet, men de hørte efter, og det er de også nødt til. For ikke-vælgerne udfordrer det politiske Tyskland.

Ved valget i dag opstiller både et »Ikke-vælger-parti« og et »Nej-parti« med mottoet »alle har ret til at sige nej«, men de er bare symptomer på det egentlige problem: Valgdeltagelsen i det stadig unge demokrati falder og falder. For 30 år siden stemte lige så mange som i Danmark, relativt set, men især siden slutningen af 1990erne er det gået rask nedad. Ved sidste valg stemte kun 70 procent. Hvis ikke-vælgerne faktisk slog sig sammen i et parti, ville det for første gang være blevet Tysklands største i 2009. Ved valget på søndag venter eksperterne endnu flere. Bekymringen vokser.

»Demokratiet er vitalt«

Bundespræsident Joachim Gauck sendte i denne uge en direkte videoappel til det tyske folk om at stemme. Det er første gang, en tysk præsident gør det.

Demokratiet er »ikke perfekt« og tilfredsstiller ikke altid alle, sagde den tidligere menneskeretsaktivist og præst i det tidligere DDR til sine landsmænd.

»Men det er vitalt og åbent for forandring og dermed den ramme, der beskytter det kostbareste, vi har: Muligheden for med selvbestemmelse og ansvar for vores eget liv at kunne gestalte vores fremtid,« sagde han.

Den tyske valgdeltagelse er ikke ekstremt lav set i forhold til andre lande. De 70 procent er højere end i Schweiz, men klart lavere end i Danmark, hvor hele 88 procent stemte i 2011. Men nedgangen er markant og rejser mange spørgsmål i Tyskland. Forskere kulegraver fænomenet, og i TV-debatter provokerer unge, velartikulerede ikke-vælgere den gængse demokratiopfattelse.

»Min generation, folk under 35, findes overhovedet ikke i den politiske debat,« sagde en nervøs, men skråsikker Andrea Hanna Hünniger. »Vores liv vil ikke ændre sig efter dette valg.«

Flere kendte eller intellektuelle tyskere er begyndt åbent at erklære sig for ikke-vælgere. Det gælder for eksempel filosoffen Peter Sloterdijk, Moritz Bleibtreu, en kendt skuespiller, Durs Grünbein, en prisbelønnet digter og flere TV-folk. Nogle ser det som en modedille.

Fredag aften stillede ZDF spørgsmålet i en debatudsendelse, om »nichtwählen« er et alternativ. Klummeskribenten Georg Dietz fra nyhedsmagasinet Der Spiegel er sprunget ud som ikke-vælger. Ikke af ligegyldighed, forklarede han, men fordi det er den eneste måde at »skræmme« politikerne til at begynde at tale om de egentlige problemer som for eksempel eurokrisen. Han beskyldte Angela Merkel for at have dysset landet i søvn.

Social spaltning

Men selv om TVs talkshow og avisernes debatredaktører elsker de velartikulerede kritikere, er de ikke typiske. Det er ikke dem, der fylder op blandt de 30 procent sofavælgere. Det er lavtlønnede og lavtuddannede, konkluderer en analyse fra Bertelsmann Stiftung, der advarer om, at Tyskland er på vej til at blive et »socialt spaltet demokrati«.

I 1972 stemte stort set alle tyskere. Blandt den femtedel af befolkningen med den laveste indkomst tilkendegav 92 procent dengang, at de havde stemt. I den øverste femtedel var det 97 procent. Efter sidste valg svarede kun 76 procent i den fattigste gruppe, at de havde stemt. I den rigeste gruppe var det stadig 95 procent. Og ikke-vælgerne bliver ikke hjemme, fordi de kritiserer demokratiet eller ikke kan lide politikere som sådan, hedder det videre. Tværtimod erklærede 82 procent af tyskerne sig for nylig tilfredse med deres demokrati.

»Den vidt udbredte forestilling om den utilfredse ikke-vælger, der lader være med at stemme som protest og ud fra politikerlede, har vist sig som en myte,« hedder det i rapporten.

Selvovervurderende narcissister

Wolfgang Merkel, der er direktør for den store forskningsinstitution Wissenschaftszentrum für Sozialforschung, kalder den intellektuelle valgafvisning for »narcissistisk selvovervurdering«.

»Den, der ikke formår at se nogle forskelle i skattepolitikken i valgprogrammerne fra FDP og Die Linke eller De Grønne, er politisk ignorant,« skriver han i et indlæg til det politiske onlinemagasin Cicero, hvor han foreslår, at Tyskland indfører en valgpligt og ikke bare en valgret.

De politiske partier er også bekymrede. Ikke bare for demokratiet, men også for sig selv.Konsekvensen er voldsom for de to folkepartier SPD og CDU/CSU, som har båret tysk politik. For det er især dem, der er gået tilbage i både absolut og relativ vælgeropbakning. Endnu I 1983 gik tre ud af fire stemmeberettigede hen og stemte på enten SPD eller CDU/CSU. Ved seneste valg var det kun godt fire ud af ti.

Socialdemokraterne har et særligt problem, for sofavælgere er med til at afgøre valg. Ved det seneste valg i 2009 steg antallet af ikke-vælgere kraftigt, men det var ikke ligeligt fordelt. Mens Angela Merkels CDU mistede 1,2 millioner vælgere til sofaen, mistede SPD 2,1 millioner. Valgsejre er relative. SPD har også denne gang særligt mange mulige vælgere, der truer med at blive siddende i sofaerne.

Da partiledelsen i denne uge skød den sidste slutspurt i gang på Berlins Alexanderplatz, var budskabet henvendt direkte til dem. Berlins borgmester Klaus Wowereit mindede østberlinerne om den ikke så fjerne fortid, da deres valg var afgjort på forhånd. En måling fra instituttet Allensbach viste for nylig, at SPD har et uudnyttet vælgerpotentiale på ni procentpoint. De Grønne har et uudnyttet potentiale på hele 11 procentpoint. CDUs er kun på seks procentpoint.

Merkels medansvar

Nogle SPDere beskylder Angela Merkel for at have et medansvar for den faldende valgdeltagelse. De mener, at hun bevidst afpolitiserer tysk politik for at få SPD-vælgerne til at blive hjemme.

»Merkel fører en valgkamp, der består i at få det til at se ud som om, hun ikke fører valgkamp,« sagde den gamle SPD-minister Egon Bahr i et debatprogram om ikke-vælgerne hos ARD.

Mange SPD-vælgere forsvandt dog helt af sig selv, da partiet i begyndelsen af nullerne gennemførte de såkaldte Hartz-reformer.

Den gamle CDU-kansler Helmut Kohls søn, Walter Kohl, mener, at der mangler klare modsætninger i tysk politik.

»Vi har tre socialdemokratisk prægede partier, som dårligt nok adskiller sig i deres valgprogrammer,« sagde han i ARDs debatprogram.

Der er dog et håb for partierne. De fleste ikke-vælgere kan tilbageerobres, konkluderer en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Forsa lavet på vegne af den socialdemokratiske Friedrich-Ebert-Stiftung. Der findes en gruppe permanente ikke-vælgere, men også en gruppe, der bare ikke synes, politikerne har noget væsentligt at tilbyde. Som Andrea Hanna Hünniger. I undersøgelsen siger 87 procent, at det ville hjælpe, hvis politikerne begynder at lytte til »menneskers virkelige sorger og behov«. På ikke-vælgernes politiske top-tre ligger skoler, sundhedssystemet og ældreforsorgen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.