Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk toppolitiker advarer mod at true Grækenland

Det kan være farligt, hvis Tyskland presser grækerne for meget, mener socialdemokratisk leder i Forbundsdagen.

De tyske socialdemokraters gruppeleder i Forbundsdagen, Thomas Opperman (t.v.), advarer Tysklands finansminister mod at tale med alt for store bogstaver over for det kriseramte euroland Grækenland.
De tyske socialdemokraters gruppeleder i Forbundsdagen, Thomas Opperman (t.v.), advarer Tysklands finansminister mod at tale med alt for store bogstaver over for det kriseramte euroland Grækenland.

De tyske socialdemokraters gruppeleder i Forbundsdagen, Thomas Opperman, advarer Tysklands finansminister mod at tale med alt for store bogstaver over for det kriseramte euroland Grækenland.

- Især i den nuværende svære situation for Europa kan det være farligt, hvis krisen spidser til, siger Thomas Oppermann.

Han råder derfor finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) til at afholde sig fra at indlede en ny »offentlig kampagne som i sommeren 2015« mod landet.

På det tidspunkt var et politisk pokerspil om en ny hjælpepakke til Grækenland på over 80 milliarder euro i gang.

En aftale kom i hus i august 2015. Men forinden havde Schaüble blandt andet truet grækerne med en midlertidig eksklusion fra eurozonen.

Schäuble optrådte onsdag aften på tysk tv. Her gjorde han det klart, at Grækenland »endnu ikke er kommet over bjerget«.

- Og det er derfor, at presset på Grækenland skal fastholdes. For at få reformer gennemført og blive konkurrencedygtigt. Ellers kan de ikke blive i valutaunionen, sagde Schäuble til ARD.

Europas mest forgældede land er fortsat afhængig af økonomisk hjælp fra de andre eurolande.

Og den græske regering er ifølge långiverne fortsat for langsomme med at gennemføre reformer, som menes at kunne bringe økonomien på fode igen.

Siden 2010 har Grækenland fået tre hjælpepakker fra »trojkaen« - EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank.

Den seneste fra august 2015 er på 86 milliarder euro. Pengene stilles til rådighed over tre år. Men der udbetales kun rater, hvis långiverne er tilfredse med tempoet på reformer i Athen.

Finansministre fra eurolandene ventes 20. februar at drøfte udviklingen i Grækenland. Det skal ske på et møde i Bruxelles.

Udgangspunktet er en længe ventet rapport om, hvordan reformerne skrider frem. Derefter kan det komme på tale at udbetale en ny rate.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.