Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk-svensk opråb: Alle i EU må hjælpe flygtninge

Alle lande i EU må tage ansvar for de store grupper af flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Sådan lyder budskabet fra Tyskland og Sverige, der vil øge antallet af kvoteflygtninge.

EUs flygtningepolitik skal ændres og alle 28 EU-lande er nødt til at tage ansvar, ikke bare nogle få lande.

Sådan lød det fælles budskab fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Sveriges statsminister, Stefan Löfven, efter de to politikere tirsdag mødtes på kanslerens kontor, skriver nyhedsbureauet TT ifølge Sydsvenskan.

»Når mennesker flygter fra krig, terror og voldtægt, har vi et ansvar. Der er 28 lande i EU, som alle har samme moralske ansvar,« siger Stefan Löfven.

Den svenske statsminister har ved flere lejligheder talt for, at EU-landene skal tage imod 100.000 kvoteflygtninge. Mennesker, som vælges af FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), hvilket er betydeligt flere end de 20.000, som landene er enige om i dag. En tanke, som Angela Merkel udtrykker støtte til.

Men den svensk-tyske enighed er ikke sigende for resten af EU. Flere EU-lande siger blankt nej til obligatoriske kvoter, men kansler Merkel er sikker på, EU-landene når til enighed.

»Det kan ikke være sådan, at Italien og Grækenland skal håndtere alle flygtningene, og siden er det kun Tyskland, Østrig og Sverige, der tager imod dem. Vi skal ikke stå her og overbyde hinanden med trusler mod lande, som ikke er enige. Vi kommer til at finde et kompromis,« siger Angela Merkel.

På EU-plan tager Sverige imod flest flygtninge per indbygger, mens tyske myndigheder forventer, at man vil se op mod 800.000 flygtninge og migranter til landet i 2015, hvilket svarer til en procent af det samlede befolkningstal.

De to politiske ledere talte dog ikke kun om det moralske ansvar for at modtage mennesker, der flygter fra krig. Der er nemlig behov for en vis »orden« i asylpolitikken.

»Vi er enige om, at de, der ikke har nogen grund til at søge asyl, skal forlade landet, så vi har plads og kræfter til at tage os af dem, der virkelig har brug for hjælp,« siger Angela Merkel.

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for en eventuel fælles asylpolitik i EU, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede mandag på et pressemøde, at der ikke findes en dansk løsning på flygtningekrisen - kun en europæisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.