Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk regeringskrise udløser nervekrig hos socialdemokraterne

Regeringsdeltagelse eller ej. Efter de kuldsejlede regeringsforhandlinger hviler presset nu på skuldrene af de tyske socialdemokraters formand, Martin Schulz.

SPD-formand Martin Schulz står over for en vanskelig beslutning: Skal de tyske socialdemokrater danne regering med Angela Merkels CDU?
SPD-formand Martin Schulz står over for en vanskelig beslutning: Skal de tyske socialdemokrater danne regering med Angela Merkels CDU?

I den tyske offentlighed vokser presset på den socialdemokratiske formand Martin Schulz som partiet, der skal redde både Angela Merkel og Tyskland fra nyvalg.

Torsdag aften havde SPD-formanden indbudt partitoppen til møde i  Willy-Brandt-Haus i Berlin for at drøfte det akutte spørgsmål om regeringsdeltagelse. »Vi vil føre en intens diskussion, der er bevidst om vores ansvar«, udtalte den siddende familieminister Manuela Schwesig ifølge Bloomberg inden mødet.

Mens den socialdemokratiske partitop diskuterede partiets fremtid i Berlin, gik CDU-håbet Jens Spahn på twitter til angreb på SPD's ønsker om socialpolitiske reformer. .

»Her begynder problemet allerede: De (socialdemokraterne, red.) tror, at de med 20 pct. kan diktere betingelserne for 100 pct. SPD. Sådan bliver det ikke til noget,« skrev Spahn på twitter.

Torsdag eftermidddag have Martin Schulz været på besøg hos forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier i Bellevue-paladset i Berlin. Her forsøgte Steinmeier, der indtil januar tjente som udenrigsminister i Merkels kabinet, at påvirke sin partifælle til at undgå nyvalg.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne om en såkaldt Jamaica-koalition mellem Merkels konservative kristendemokrater, det liberale FDP og De Grønne er SPD det eneste tilbageværende parti, der kan danne en flertalsregering med Merkels CDU.

Få timer efter SPD’s nederlag ved forbundsdagsvalget d. 24. September beslutttede Schulz til de øvrige potentielle regeringspartiers at udelukke socialdemokraterne som regeringspartner for CDU. Så sent som mandag eftermiddag stod Schulz frem og gentog sit oprindelige budskab: Hellere nyvalg end socialdemokratisk regeringsdeltagelse.Men både i dele af partitoppen og i baglandet hersker der begyndende opblødning over for endnu en stor koalition.

Ikke bare store dele af den tyske presse, men også en lang række CDU-parlamentarikere sætter nu deres lid til et socialdemokratisk stemningsskifte. Om nødvendigt uden Martin Schulz i spidsen for SPD.

Hvorvidt Schulz kan holde fast i sin oprindelige beslutning er derfor efterhånden tvivlsomt.

Ubesvarede spørgsmål

Sent torsdag aften stod en række afgørende spørgsmål imidlertid fortsat ubesvaret.

Er de slagne socialdemokrater klar til at vende på en tallerken og række en hånd ud til Angela Merkel, der har akut brug for en medgørlig regeringspartner? Eller skal partiet holde fast i rollen som oppositionsparti og opdyrke en ny rød identitet. Vil vælgerne belønne eller straffe SPD for at gøre Angela Merkel selskab i endnu en stor koalition.

Og er det overhovedet Martin Schulz, der skal træffe vidtrækkende beslutninger for et socialdemokrati, der for to måneder led sit værste valgnederlag siden Anden Verdenskrig? I løbet af torsdagen illustrerede udtalelser fra ledende socialdemokrater, at synet på regeringsdeltagelse er særdeles omstridt i SPD.

»Jeg stemmer under ingen omstændigheder for en stor koalition for tredje gang«, sagde Axel Schäfer, der er viceformand for den socialdemokratiske forbundsdagsgruppe, torsdag til avisen Tagesspiegel.

Anderledes forsonende toner lød fra Andreas Stoch, der er gruppeformand for socialdemokraterne i Baden-Württemberg. »Vi burde se, om det ikke er muligt at deltage i en regering alligevel. Vi må ikke sige nej af princip, i stedet bør vi diskutere indhold«, sagde Stoch til Stuttgarter Zeitung.

Uanset hvad den socialdemokratiske partitop i de kommende dage når frem til – regeringsdeltagelse, rollen som støtteparti eller nyvalg – vil beslutningen med overvejende sandsynlighed medføre bølgegang i partiet.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.