Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk politik drejer mod venstre

Angela Merkel har bevæget CDU ind på midten af tysk politik, mens SPD er rykket til venstre, konkluderer ny analyse. En bred regering vil således flytte tysk politik mod venstre, selv om kansleren fortsat vil hedde Merkel og være konservativ.

Med én enkelt undtagelse har partierne i den tyske Bundestag i Berlin flyttet sig mod venstre i løbet af de seneste par årtier. Arkivfoto: Rainer Jensen/EPA
Med én enkelt undtagelse har partierne i den tyske Bundestag i Berlin flyttet sig mod venstre i løbet af de seneste par årtier. Arkivfoto: Rainer Jensen/EPA

BERLIN: Det er et markant venstresving, de tyske partier har taget de seneste år. I 2005 gik Angela Merkel til valg i spidsen for et CDU, der var det mest højreorienterede parti i den tyske forbundsdag.

Søndag går hun igen til valg i spidsen for CDU, men nu er det som kansler og partiformand for det nærmeste, Tyskland kommer et midterparti.

Det er i hvert fald analysen fra det tyske forskningscenter Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung kaldet WZB.

Her har forskere gennemgået de tyske partiers valgprogrammer forud for hvert valg siden 1994 og ud fra 56 temaer placeret dem på en højre-venstre-skala. Bestemt ikke nogen entydig øvelse. Politik har som bekendt ingen facitliste, men de overordnede bevægelser er kendte. CDUs bevægelse under Angela Merkels lederskab kan forklare, hvorfor den stadig mindre konservative fløj i CDU længe har klaget over en »socialdemokratisering« af partiet. I 2005 gik Angela Merkel til valg på en liberal skattereform, som var ved at koste hende valgsejren. Blandt de store initiativer i denne valgperiode har været en afskaffelse af værnepligten og beslutningen om at udfase atomkraften inden 2022.

I samme periode har SPD ifølge målingen forladt den politiske midte og bevæget sig et godt stykke ud på venstrefløjen. Til venstre for De Grønne. Den venstredrejning kan forklare, hvorfor nogle har haft svært ved at se kanslerkandidat Peer Steinbrück som talerør for valgprogrammet med dets store fokus på sociale temaer.

Peer Steinbrück er især kendt fra perioden efter 2005, hvor socialdemokraterne lå tæt på midten og gennemførte vanskelige arbejdsmarkedsreformer. Ifølge Annika Werner, der er videnskabelig medarbejder ved WZB, er SPDs venstresving en normalisering af partiets placering efter Gerhard Schröder-årene, mens CDUs venstredrejning ubetinget kan tilskrives Angela Merkel.

Dødt løb i vente

Valget søndag ventes at give Angela Merkel mulighed for at danne en ny regering, men det er fuldkommen åbent, om det bliver med SPD eller den nuværende regeringsmakker FDP. To meningsmålinger viste fredag helt dødt løb mellem regeringen og oppositionen. Det eurokritiske parti Alternative für Deutsch­land lå lige under spærregrænsen i begge.

Analysen fra WZB tyder på, at Angela Merkel har ret, når hun siger, at de politiske forskelle mellem CDU og FDP er mindre end mellem CDU og SPD. Den viser også, at en bred koalition vil flytte den tyske regering længere til venstre, selv om kansleren fortsat vil hedde Angela Merkel.

»Det er i særlig grad tilfældet, da vores data viser, at FDP ligger klart til højre for CDU,« skriver Annika Werner i en kommentar til Berlingske.

Hvis dens regeringsgrundlag bliver et kompromis mellem CDU og SPD, vil Merkels tredje regering formelt set placere sig til venstre for midten målt efter WZBs målestok.

Selv om SPD officielt stadig kæmper for en rød-grøn regering, er forberedelserne til eventuelle regeringsforhandlinger i gang. Netop som hele SPDs partiledelse torsdag aften skulle samles på Berlins Alexanderplatz, kom det frem, at partiets venstrefløj, som længe har modarbejdet ideen om en stor koalition, ifølge magasinet Der Spiegel har erkendt, at der ikke er nogen vej uden om, hvis muligheden opstår.

Men de vil tage sig betalt for at acceptere det.

Venstrefløjens fem kernekrav

Et forhandlingskatalog er ifølge magasinet under udarbejdelse. Der er fem kernekrav. Venstrefløjen vil have en landsdækkende lovbestemt mindsteløn på 8,5 euro, 63 kroner, i timen. Topskattegrænsen skal sættes op, og de kræver en højere minimumspension. SPD går til valg på en mindstepension på 850 euro, 6.330 kroner, om måneden.

Desuden vil SPDs venstrefløj kræve, at den kontante betaling for at passe sit barn i hjemmet afskaffes. Det har den borgerlige regering netop indført efter krav fra CDUs bayerske søsterparti CSU. Desuden vil SPDerne kræve indførelse af dobbelt statsborgerskab.

De sidste to krav deler SPDs venstrefløj med FDP, men CSUs stærke formand, Horst Seehofer, vil stritte imod.

På Alexanderplatz kunne man ikke høre på SPDs partichef, Sigmar Gabriel, og gruppeformand, Frank-Walter Steinmeier, at de muligvis er kommende ministre i Angela Merkels regering. De beskyldte kansleren og FDPs vicekansler, Philipp Rösler, for ikke at vide noget om, hvad der reelt sker i Tyskland for fattige familier og enlige mødre uden daginstitutionsplads.

»Om tre dage kan I slippe for dem,« sagde en håbefuld Peer Steinbrück, der selv har afvist igen at »holde stigbøjlen« for Angela Merkel i en stor koalition.

På den anden side har FDP også i de seneste dage pudset deres krav af til en ny borgerlig regering. De vil blandt andet aftrappe det såkaldte solidaritetsbidrag, som tyskerne betaler til genopbygningen af det tidligere Østtyskland, og vil på et tidspunkt udfase eurozonens store redningsfond, ESM. Det vil Angela Merkel heller ikke.WZBs analyser peger på, at det er på den økonomiske højre-venstre-skala, at partierne – med undtagelse af FDP – har bevæget sig til venstre siden sidste valg.

På værdiskalaen progressiv-konservativ er alle partier – igen undtaget FDP – faktisk blevet mere konservative, men altså ikke nok til at modvirke den generelle venstredrejning. Også på værdiskalaen ligger CDU ifølge WZB tættest på midten. Alle de andre partier – inklusive FDP – ligger stadig tættere på progressiv end konservativ.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.