Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk minister til Facebook: Fjern hadefulde kommentarer eller få millionbøde

Tysklands justitsminister Heiko Maas vil bekæmpe had og racisme på nettet ved at true Facebook og Twitter med millionbøder. Kritikere ser nyt lovforslag som privatiseret censur og en trussel mod ytringsfriheden

Som tysk justitsminister er socialdemokraten Heiko Maas klar med nyt lovforslag, der skal tvinge sociale medier som Facebook og Twitter til at luge ud i hadefulde kommentarer. Kritikere frygter for ytringsfriheden.
Som tysk justitsminister er socialdemokraten Heiko Maas klar med nyt lovforslag, der skal tvinge sociale medier som Facebook og Twitter til at luge ud i hadefulde kommentarer. Kritikere frygter for ytringsfriheden.

BERLIN: Racisme, had og strafbare ytringer stortrives i kommentarfelterne på de sociale medier. Og strafbare ytringer, der får lov at stå uslettet på Facebook og Twitter er med til at forgifte den offentlige debat.

Sådan lyder ræsonnementet i den tyske regering, hvor bekymringen for udbredelsen af fake news og tonen i den offentlige samtale på internettet er voksende.

Derfor har Tysklands socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas nu fremsat et vidtrækkende lovforslag, der under trusler om millionbøder skal tvinge amerikanske mediegiganter som Facebook og Twitter til at luge mere effektivt ud i brugernes hadefulde kommentarer.

Med det nye forslag vil Maas forpligte sociale medier  til at forklare regler og klagemuligheder til brugerne, såvel som at følge op på samtlige klagehenvendelser fra brugerne. Loven sigter bredt efter at nedbringe antallet ytringer, der kan kategoriseres »fornærmelse, karaktermord, injurier, offentlige opfordringer til strafbare handlinger, hetz mod folkeslag og trusler« på de sociale medier.

Vigtigst af alt er justitsministeren klar til at ramme sociale medier med mere end to mio. brugere på pengepungen, hvis de undlader at slette åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer. I så fald kan virksomhederne blive ramt af en bøde på intet mindre end 50 mio. euro.

»I et levende demokrati er også frastødende og hæslige ytringer beskyttet af ytringsfriheden. Men ytringsfriheden ophører, hvor strafferetten begynder,« siger Heiko Maas i en pressemeddelelse.
»Det største problem er og bliver, at de sociale netværk ikke tager deres egne brugeres klager alvorligt nok. Derfor er klart, at vi må forhøje presset på de sociale netværk.«

Maas’ forslag skal stadig godkendes af Merkels kabinet og i forbundsdagen, men justitsministeren har allerede meddelt, at han ønsker at fremlægge forslaget for EU-kommissonen og EU-rådet.
»I sidste ende har vi brug for europæiske løsninger til virksomheder, der opererer europæisk«, siger justitsministeren til tyske medier.

Ytringsfrihedens dommere

Udsigterne til mere kontrol med hadefulde udsagn på nettet bliver hilst velkommen af Jødernes Centralråd i Tyskland.

»Vi ønsker hverken et internetpoliti eller sindelagskontrol. Men når der opfordres til had og demokratiets retsnormer risikerer at miste deres gyldighed, må vi skride ind«, siger centralrådets formand Josef Schuster, ifølge Die Welt.

Der findes dog også en lang række kritikere, der ser den tyske regerings kamp mod uønskværdige ytringer på de sociale medier som en farligt skråplan, der med ytringsfriheden som gidsel udliciterer retten til censur til private virksomheder.

En af kritikerne er journalisten Markus Reuter fra den aktivistiske nyhedsplatform netzpolitik.org. Han peger på, at loven mere eller mindre utilsigtet vil få virksomheder som eksempelvis Facebook til at vælge censur i tvivlstilfælde.

»Loven ville føre til, at de store sociale netværker under tidspres og truslen om bøder skal træffe juridiske beslutninger. Det gør dem til dommere over ytringsfriheden. Som bruger, hvis indhold er blevet slettet på falsk grundlag, kan jeg først forsvare mig senere ved en reel domstol. Den rigtige vej ville være, at domstolene afgør sager hurtigt, og at Facebook og andre virksomheder omsætter afgørelserne konsekvent«, skriver Marcus Reuter, der tidligere har rådgivet Forbundsdagen om IT-politiske forhold, i en email til Berlingske.

Privatiseret censur

Særligt er kritikerne bekymrede for, at virksomhederne ifølge lovforslaget i tvivlstilfælde selv vurdere, om der er tale om ulovligt indhold. »En tjenesteudbyder er efter §10 i telemedieloven forpligtet til øjeblikkeligt at slette retsstridigt indhold. Det betyder, at en tjenesteudbyder i første omgang selv skal beslutte, om anmeldt indhold er retsstridigt,« hedder det i justitsministeriets fremlæggelse af lovforslaget.

Når virksomhederne selv skal agere som dommere, kan det få problematiske konsekvenser. »Den indeholder visse meget problematiske reguleringer, der både styrker en privatiseret håndhævelse af loven og udgør et massivt indgreb i ytringsfriheden,« skriver Marcus Reuter i en analyse for netzpolitik.org.
Retsstridigt indhold

Andre kritikere fastholder ligeledes, at justitsministerens lovforslag udgør en trussel mod ytringsfriheden, fordi den vil anspore virksomheder til at foretage præventiv censur med henblik på at undgå sanktioner.
»Stillet over for udsigten til høje bødestraffe ved forsømmelser må det vurderes, at det kan føre til en højst proaktiv slettepraksis hos udbyderne, hvilket i tvivlstilfælde konsekvent vil gå ud over ytringsfriheden«, skriver den aktivistiske gruppering Digitale Gesellschaft i en pressemeddelelse.

Heller ikke i tyske internetvirksomheders brancehorganisation Eco, der repræsenterer kommercielle IT-virksomheder og e-handel, er der begejstring at spore. I en pressemeddelelse advarer eco-formand Oliver Süme mod gråzoner, der opstår i kølvandet på at lade virksomhederne overtage ansvaret for at rense ud i hadefulde kommentarer.

»Vi befinder os i et meget sensibelt spændingsforhold mellem ytringsfrihed og strafferetligt relevante ytringer. Enhver afgørelse om at slette tvivlsomt indhold må i første omgang orientere sig ved en grundig juridisk efterprøvning,« skriver Süme.

»Vores erfaringer fra eco’s klagecenter i omgangen med retsstridigt internetindhold fra de sidste 15 år viser tydeligt, at 24 timer til at bedømme juridiske grænsetilfælde ofte ikke er tilstrækkeligt med tid, eftersom sagsforholdene i mange tilfælde er juridisk højst komplekse.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.