Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk minister: 100.000 migranter forlader landet i år

Ifølge regeringen i Berlin rejser 100.000 migranter ud af Tyskland i år - frivilligt eller ej.

Ifølge den tyske indenrigsminister, Thomas de Maiziere, vil 100.000 migranter enten rejse frivilligt, eller også deporteres de, fra Tyskland. 
Ifølge den tyske indenrigsminister, Thomas de Maiziere, vil 100.000 migranter enten rejse frivilligt, eller også deporteres de, fra Tyskland. 

Berlin: Inden året er omme, vil omkring 100.000 migranter i Tyskland have forladt landet igen.

Enten rejser de frivilligt, eller også deporteres de.

Det siger Thomas de Maizière, Tysklands indenrigsminister.

Ifølge ministeren betyder det, at der kommer mere fart i udsendelsen af migranter, der ikke får asyl.

Den langsomme proces med at få afviste asylansøgere ud af landet har udløst heftig debat i den konservative forbundskansler, Angela Merkels koalitionsregering.

Avisen Bild skriver, at den har fået oplyst fra Indenrigsministeriet, at der ved udgangen af marts var 219.000 afviste asylansøgere i Tyskland.

De skulle egentlig være rejst ud igen, men ifølge avisen er der problemer på grund af blandt andet "mangel på politisk vilje til at implementere asyllove" samt for dårlig bemanding i hele asylprocessen.

Desuden påpeger avisen, at Tyskland også har problemer med at få etableret et samarbejde med de lande, der skal tage imod de afviste asylansøgere.

Ydermere betyder den lange behandlingstid af asylansøgninger, at migranterne får tid til at "gå under jorden".

I 2015 modtog Tyskland 1,1 millioner migranter.

I år er presset på grænserne taget noget af, efter at en række europæiske lande på den såkaldte Balkanrute har lukket deres grænser.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.