Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk efterretningschef går af før tid

Gerhard Schindler forlader overraskende sin post som chef for den tyske efterretningstjeneste to år før tid.

Berlin: Tysklands regering meddeler, at efterretningstjenesten BND skal have ny chef.

Den hidtidige chef, Gerhard Schindler, går af to år før tiden, siger forbundskansler Angela Merkels stabschef, Peter Altmaier, i en kort erklæring.

Der er ingen forklaring.

Schindler afløses 1. juli af Bruno Kahl, en embedsmand i finansministeriet med ansvar for privatisering og statens ejendomme.

Gerhard Schindler har været efterretningschef siden 2012 og skulle have haft posten til 2018.

- BND står over for store udfordringer i de kommende år i alle aspekter af tjenestens arbejde, skriver Altmeier.

- Det omfatter udvikling af missionen under skiftende sikkerhedsudfordringer, opgradering af tjenestens tekniske og personalemæssige front, organisatoriske og juridiske konsekvenser af den parlamentariske undersøgelse af NSA og flytningen af store dele af BND fra Pullach til Berlin, skriver han videre.

Pullach ligger i Bayern.

Skiftet i toppen af BND kommer et år efter afsløringen af, at BND har hjulpet den amerikanske efterretningstjeneste NSA med at spionere mod europæiske allierede.

Desuden har terrorattentatet i Bruxelles i Belgien i marts og attentatet i den franske hovedstad, Paris, i november i fjor afsløret, at de europæiske efterretningstjenester ikke har et optimalt samarbejde.

Tyskland er ikke blevet ramt af et terrorangreb, men Tyskland vurderes at være et hovedmål for den militante bevægelse Islamisk Stat, der har taget skylden for attentaterne i Bruxelles og Paris.

I marts var der trusler om angreb på lufthavnen i Köln og kanslerbygningen i Berlin.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.