Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk bjergbestiger er fundet dræbt af lavine i Bolivia

For anden gang i løbet af få dage er en bjergbestiger omkommet i et forsøg på at nå en bjergtinde i Bolivia.

Ulykken skete på bjerget Illimani, der rager 6438 meter op i skyerne i den bolivianske del af Andesbjergene.
Ulykken skete på bjerget Illimani, der rager 6438 meter op i skyerne i den bolivianske del af Andesbjergene.

En tysk bjergbestiger er omkommet i et forsøg på at nå toppen af et over seks kilometer højt bjerg i Bolivia.

Ulykken skete på bjerget Illimani, der rager 6438 meter op i skyerne i den bolivianske del af Andesbjergene.

Bjergvagten i området oplyste tirsdag, at liget af en 29-årig mand var fundet og bjærget efter en 18 timer lang eftersøgning.

En lavine overraskede den tyske bjergbestiger, som blev begravet under snemasser ifølge bjergvagten.

Liget er bragt til La Paz for at blive obduceret.

En lokal guide, der ledsagede tyskeren, blev kvæstet af lavinen, men overlever ulykken.

Illimani er det næsthøjeste bjerg i Bolivia. Fra toppen er der blandt andet udsyn over metropolen La Paz.

Den tyske bjergbestiger Hans Ertl nåede som den første person Illimanis sydlige og nordlige tinder i 1950.

Hans Ertl havde forinden skabt sig et navn i hjemlandet som kameramand for Leni Riefenstahl, der instruerede mange af Adolf Hitler og naziregimets propagandafilm.

Klatreulykken i Bolivia er den anden i løbet af få dage.

Søndag faldt den berømte bjergbestiger Ueli Steck i døden fra verdens højeste bjerg, Mount Everest i Nepal.

Den 40-årige schweizer var en pioner blandt bjergbestigere og en af de mest feterede i sin generation.

Steck blev kaldt »Den schweiziske maskine« på grund af sine mange hastighedsrekorder i Alperne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.