Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk anklager: Andenpiloten researchede på selvmordsmuligheder

Oplysninger viser, at andenpiloten Andreas Lubitz researchede på metoder til at begå selvmord samt sikkerhedsforanstaltningerne for cockpitdøre, før han lod Germanwings-flyet styrte mod jorden.

Arkivfoto af Andreas Lubitz.
Arkivfoto af Andreas Lubitz.

Alt tyder på, at andenpiloten Andreas Lubitz havde forberedt sig nøje, da han tirsdag i sidste uge lod Germanwings-flyet styrte mod jorden.

Søgninger, som den 27-årige andenpilot Andreas Lubitz forud for flystyrtet foretog på internettet, drejede sig om cockpitdøre og metoder til at begå selvmord, oplyser den tyske statsanklager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Statsanklageren har fundet frem til søgningerne på en computer, der er blevet beslaglagt i den 27-årige pilots hjem. Der er angiveligt blevet søgt på cockpitdøre og sikkerhedsforanstaltninger, ligesom piloten har søgt på metoder til at begå selvmord i dagene op til styrtet, der fandt sted 24. marts.

Søgningen skete mellem 16. og 23. marts. Dagen efter styrtede flyet af typen Airbus 320 ned i alperne 100 kilometer nordvest for byen Nice på vej fra Barcelona i Spanien til Düsseldorf i Tyskland.

Torsdag er det desuden kommet frem, at den anden af flyets sorte bokse er blevet fundet. Der er tale om flight data recorderen, der blandt andet registrerer flyets bevægelser i luften. Den såkaldte cockpit voice recorder, der registrerer samtaler og lyde i cockpittet, er allerede blevet fundet.

Lydoptagelser fra boksen afslørede, at det var andenpiloten, Andreas Lubitz, der låste kaptajnen ude af cockpittet, hvorefter han manuelt satte automatpilotens højdemål fra den nuværende indstilling på 38.008 fod, cirka 11,5 km, til 96 fod – blot 29 meter.

Læs den detaljerede gennemgang af, hvad der skete de sidste otte minutter på flight 4U9525

På lydoptagelserne fra den første sorte boks kan man ifølge tyske og franske myndigheder høre, at kaptajnen gentagne gange forsøgte at komme ind i cockpittet til andenpiloten, men at Andreas Lubitz aldrig reagerede.

Tidligere er det kommet frem, at Andreas Lubitz tidligere har lidt af en »svær depression«, og at han havde informeret sin arbejdsgiver om dette. Han var desuden tidligere blevet behandlet for selvmordstanker, har den tyske statsanklager tidligere oplyst.

»For flere år siden, før han fik sin pilotlicens, var han i en længere periode i psykoterapeutisk behandling for tydelige selvmordstendenser,« sagde den offentlige anklager i Düsseldorf i en pressemeddelelse mandag.

Dog blev det samtidig slået fast, en 27-årige andenpilot ikke var blevet behandlet for lidelsen for nylig, og at han siden hen ikke havde udvist nogle tegn på selvmordstanker eller havde vist aggressive tegn over for andre under besøg hos læger.

Efterforskere har yderligere fundet en lægeerklæring, der skulle have sygemeldt ham den skæbnesvangre dag, men det lykkedes ham at holde sin sygdom skjult for sin arbejdsgiver.

150 mennesker inklusive andenpiloten mistede livet i flystyrtet, heriblandt én dansker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.