Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiske fly har dræbt flere civile ved angreb i Syrien

165 civile, deriblandt 29 børn, meldes dræbt under seks ugers angreb i enklaven Afrin i det nordlige Syrien.

Tyrkisk støttede syriske militsfolk i Afrin i det nordlige Syrien. Ifølge en overvågningsgruppe, der får oplysninger fra netværk i det meste af Syrien, er 165 civile, deriblandt 29 børn, blevet dræbt under seks ugers tyrkiske angreb i enklaven. Reuters/Khalil Ashawi
Tyrkisk støttede syriske militsfolk i Afrin i det nordlige Syrien. Ifølge en overvågningsgruppe, der får oplysninger fra netværk i det meste af Syrien, er 165 civile, deriblandt 29 børn, blevet dræbt under seks ugers tyrkiske angreb i enklaven. Reuters/Khalil Ashawi

Mindst 13 civile, deriblandt to børn, skal være blevet dræbt ved tyrkiske luftangreb mod den kurdiske enklave Afrin i det nordlige Syrien.

Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Luftangrebene, der begyndte tidligt mandag morgen, var rettet mod landsbyen Jandairis nær den tyrkiske grænse, siger Rami Abdulrahman, som leder overvågningsgruppen.

Bombardementerne skete, mens tyrkiske soldater og allierede oprørsgrupper gjorde klar til at rykke ind i Jandairis for at tage området tilbage fra den kurdiske YPG-milits.

Det er seks uger siden, at Tyrkiet indledte offensiven mod YPG-militsen.

Ifølge Sohr, som indhenter oplysninger fra netværk i det meste af Syrien, er 165 civile, deriblandt 29 børn, blevet dræbt ved angrebene.

Tyrkiet afviser rapporterne fra Sohr og siger, at dets militær har gjort sit yderste for at undgå civile dødsfald.

Ifølge overvågningsgruppe er 266 pro-tyrkiske oprørere og 302 medlemmer af YPG-militsen også blevet dræbt.

Derudover er mindst 58 medlemmer af en milits, som støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, dræbt i Afrin.

YPG har ifølge Tyrkiets regering tætte bånd til det forbudte og terrorstemplede kurdiske arbejderparti, PKK. Tyrkiet indledte den 20. januar en offensiv mod Afrin til lands og fra luften.

YPG har med støtte fra USA spillet en central rolle i nedkæmpelsen af Islamisk Stat i det nordlige Syrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.