Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk vrede efter tysk anerkendelse af folkemord

Ankara trækker ambassadør hjem fra Tyskland efter omstridt tysk resolution, der holder Tyrkiet ansvarlig for folkemord på armenierne i 1915.

BERLIN: Efter månedlange skænderier med Erdogan om alt fra TV-satire til flygtningepolitik valgte den tyske forbundsdag torsdag at droppe de diplomatiske listesko, der i årevis har forhindret Tyskland i at betegne det tyrkiske massakre på armenierne i 1915 som et folkemord.

Torsdag stemte et massivt flertal i den tyske forbundsdag nemlig for en omstridt resolution, der i klare vendinger benævner den tyrkiske massakre på op mod 1,5 mio. armeniere i 1915 som folkemord. I resolutionen omtales de fordrevne og myrdede armenieres skæbne som »eksemplarisk for den historie om massehenrettelser, etniske udrensninger og fordrivelser, der på så skrækkelig vis har tegnet det tyvende århundrede.«

Tyrkiets regering nægter fortsat hårdnakket at betegne tyrkiske nationalisters omstridte massakrer på armenske borgere i forrige århundrede som et folkemord. Reaktionen var derfor ikke overraskende. Mindre end en time efter vedtagelsen af en omstridt resolution i den tyske forbundsdag, reagerede Ankara ved at hjemkalde Tyrkiets ambassadør i Tyskland.

Forud for afstemningen har Præsident Erdogan derfor i en telefonsamtale med Angela Merkel advaret den tyske kansler om konsekvenserne ved en såkaldt folkemords-resolution. Ved samme lejlighed appellerede Erdogan til Tysklands »sunde menneskeforstand«, mens den nyudnævnte regeringschef Binali Yildiri fra regeringspartiet AKP affærdiger den tyske resolution som »latterlig«.

Skepsis i Ankara

Mens Europa-Parlamentet allerede i 1987 anerkendte folkemordet på armenierne, har flertallet af tyske politikere i årevis gået på diplomatiske listesko i det prekære spørgsmål.

Forrige år undlod Forbundsdagen efter pres fra både kanslerens kontor og udenrigsministeriet at vedtage beslutningen om at betegne den tyrkiske massakre som et folkemord. Dengang begrundede udenrigsminister Steinmeier den tyske holdning med håbet om, at Tyrkiet og Armenien, der er notorisk fjendtligt indstillet over for hinanden, fremover ville kunne nå frem til en fælles afklaring om fortidens blodige begivenheder.

Ikke blot i Ankara, men også i det tyrkiske miljø i Tyskland er man særdeles skeptisk over for regeringens bevæggrunde. »Med resolutionen blander man aktuel politik sammen med et historisk spørgsmål, der i første omgang burde afklares videnskabeligt«, siger Gökay Sofuoglu, der er formand for sammenslutningen af tyrkere i Tyskland.

Mørke kapitler

Når tyske parlamentarikere netop nu vælger at tage bladet fra munden og trodse Tyrkiet, er der tale om den foreløbige kulmination på de seneste seks måneders stadig mere forbitrede slagudvekslinger mellem Berlin og Ankara.

Ganske vist har Tyrkiet efter seje forhandlinger med Angela Merkel og ikke mindst en klækkelig betaling i form af finansielle midler, såvel som mere fleksible visumregler for tyrkiske statsborgere, påtaget sig at forhindre syriske flygtninge i at nå til Europa via Det Ægæiske Hav.

Ikke desto mindre har Erdogan provokeret mange tyskere ved at kræve komikeren Jan Böhmermann retsforfulgt for et æreskrænkende digt om den tyrkiske præsident. Samtidig har Erdogan ved flere lejligheder vist, at han er villig til at presse sine europæiske aftalepartnere til det yderste. Flere kommentatorer vurderer, at forbundsdagens resolution er led i et udenrigspolitisk forsøg på at markere en grænse for Erdogans forsøg på at manipulere med tysk indenrigspolitik.

Netop den tyske rolle i kampen om at definere den tyrkiske stats rolle i massakrerne har længe været omstridt i både Tyrkiet og Tyskland. Flere tyrkiske kritikere hævder, at Tyskland ikke bør belære andre lande om ansvaret for forbrydelser begået mod etniske minoriteter, mens andre påpeger, at datidens tyske politikere var bevidst om folkemordet på armenierne, hvorfor Tyskland i dag har pligt til at konfrontere den tyrkiske regering.

»I dag ønsker vi os et Tyrkiet, der med tilsvarende åbenhed og generøsitet stiller sig retfærdigt an over for et mørkt kapitel i deres historie«, sagde den socialdemokratiske forbundsdagsmedlem Rolf Mützenich efter torsdagens afstemning i forbundsdagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.