Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk tv efter folkeafstemning: Ja-siden fører

75 procent af stemmerne fra folkeafstemningen i Tyrkiet er talt op. Foreløbig ligner Erdogan en vinder.

Billede fra folkeafstemningen i Tyrkiet.
Billede fra folkeafstemningen i Tyrkiet.

Med 75 procent af stemmerne talt op fra den tyrkiske folkeafstemning er et flertal af stemmerne gået til ja-siden.

Det er den fløj, der vil udstyre Tyrkiet med en præsident med langt større beføjelser end i dag.

Tyrkiets officielle nyhedsbureau Anadolu rapporterer, at der er optalt 75 procent af stemmerne. Af dem siger 54,6 procent ja til at ændre forfatningen for at give landet en stærkere præsident.

Data fra Anadolu siger, at der er en høj procentdel jasigerne i det centrale Anatolien.

I kystområderne ved Det Ægæiske Hav mod Grækenland og i de kurdiske områder i den sydøstlige del af landet er der derimod flere nejstemmer.

Tv-stationen Haberturk melder om en valgdeltagelse på 86 procent.

Folkeafstemningen sluttede klokken 16 dansk tid, og halvanden time efter tælles der fortsat på valgstederne rundt om i det store land.

55,3 millioner vælgere havde mulighed for at stemme ved afstemningen.

Det er ikke klart, hvornår der kommer et endeligt resultat.

Den side, der vinder, er den side, der får mindst 50 procent af stemmerne plus én stemme.

Folkeafstemningen er kulminationen på en lang valgkamp, hvor regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan har talt varmt for at reformere systemet.

Forslaget går ud på at gå væk fra præsidentembedets nuværende ceremonielle funktion. I stedet skal præsidenten være både regeringschef og statsoverhoved.

Der skal for eksempel ikke være nogen premierminister.

Præsidenten skal også kunne opløse parlamentet.

Erdogan har argumenteret for, at der er brug for en præsident, der kan optræde handlekraftigt, på grund af truslen fra terror og militærkup.

Desuden vil en præsident, siger tilhængerne, kunne skabe økonomisk vækst.

Kritikere frygter derimod, at et stærkt præsidentembede kan være et skridt i retning af en diktator.

Det er meningen, at reformen, hvis den vedtages, skal træde i kraft i 2019.

Det er det år, hvor Erdogans embedsperiode som præsident udløber, og han kan stille op til posten igen, hvis reformen vedtages.

I givet fald vil en person kunne sidde i to perioder af hver fem år.

Det betyder, at Erdogan i teorien kan forblive tyrkisk præsident til 2029, hvis tyrkerne har stemt ja ved deres folkeafstemning.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.