Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk advokatsamfund vil have afstemning annulleret

Tyrkisk valgmyndighed tog ulovlig beslutning med ustemplede stemmesedler, siger sammenslutning af advokater.

Det tyrkiske ja til en udvidelse af magtbeføjelserne til præsident Erdogan er ulovligt og bør annulleres. Det udtaler sammenslutningen af tyrkiske advokater. Det sekulære parti »Det Republikanske Folkeparti« har tænkt sig at kræve resultatet annulleret.
Det tyrkiske ja til en udvidelse af magtbeføjelserne til præsident Erdogan er ulovligt og bør annulleres. Det udtaler sammenslutningen af tyrkiske advokater. Det sekulære parti »Det Republikanske Folkeparti« har tænkt sig at kræve resultatet annulleret.

Den tyrkiske sammenslutning af advokater siger, at det ikke var lovligt, da valgkommissionen under folkeafstemningen tillod stemmesedler, som ikke var påført et stempel fra myndighederne.

Det kan have påvirket resultatet, siger sammenslutningen TBB.

Folkeafstemningen søndag gav et lille flertal for, at Tyrkiet i fremtiden skal have præsidentstyre.

- Med denne ulovlige beslutning blev valgtilforordnede vildført til at tro, at brugen af ustemplede stemmesedler var passende, fremgår det af erklæringen fra TBB.

Det var "klart imod loven" og førte til en forkert praksis, da den øverste valgmyndighed (YSK) traf sin beslutning, hedder det med tilføjelsen:

- Derfor må YSK nu påtage sig sit forfatningsmæssige ansvar, når det modtager klager.

Tyrkiets største sekulære parti meddeler, at det netop er, hvad det agter.

Det Republikanske Folkeparti vil tirsdag eftermiddag kræve søndagens folkeafstemning annulleret. Det vil ske i en henvendelse til den øverste valgmyndighed.

Præsident Recep Tayyip Erdogan og hans regering har afvist alle beskyldninger om, at der har været problemer med afstemningen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.