Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiets regering vil forlænge undtagelsestilstand

Tyrkiet har haft undtagelsestilstand i ni måneder. Regeringen vil forlænge den. Parlamentet stemmer tirsdag.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er formand for Tyrkiets nationale sikkerhedsråd, der anbefaler, at undtagelsestilstanden forlænges. Scanpix/Adem Altan
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er formand for Tyrkiets nationale sikkerhedsråd, der anbefaler, at undtagelsestilstanden forlænges. Scanpix/Adem Altan

Undtagelsestilstanden i Tyrkiet ligger til at blive forlænget i tre måneder.

Den tyrkiske regering blev på et ekstraordinært møde sent mandag enig om, at det er for tidligt at ophæve undtagelsestilstanden, som derfor skal forblive i kraft.

Det skete, efter at Tyrkiets nationale sikkerhedsråd, der ledes af præsident Recep Tayyip Erdogan, tidligere mandag aften anbefalede en forlængelse på tre måneder.

Reuters citerer vicepremierminister Numan Kurtulmus for at sige, at regeringen har besluttet sig for en forlængelse på tre måneder, men ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er det ikke helt afgjort endnu.

For sagen bliver formelt først afgjort endeligt tirsdag ved en afstemning i parlamentet, hvor det regerende parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), har absolut flertal.

Den nuværende undtagelsestilstand udløber formelt onsdag.

Der blev indført undtagelsestilstand i Tyrkiet 20. juli 2016.

Det var fem dage efter et mislykket kupforsøg, så den har nu været i kraft i ni måneder.

Undtagelsestilstanden er blevet forlænget to gange indtil nu.

Under undtagelsesbestemmelserne er der anholdt 47.000 mennesker, der mistænkes for på den ene eller anden måde at have forbindelse til de mistænkte kupmagere.

Tusindvis af offentligt ansatte er blevet fyret eller suspenderet fra deres arbejde.

Den tyrkiske ledelse mener, at det er den muslimske prædikant Fethullah Gülen og hans bevægelse, der stod bag kupforsøget.

Gülen, som har base i USA, har afvist beskyldningen.

Anbefalingen af en forlængelse kommer dagen efter, at Tyrkiet holdt folkeafstemning om at udstyre præsidentembedet med større beføjelser end i øjeblikket, hvor Tyrkiets præsident formelt har en overvejende ceremoniel rolle.

Vælgerne stemte for at give præsidenten mere magt, og det vil ske med en forfatningsændring, der træder i kraft i 2019.

Denne reform vil blandt andet udstyre præsidenten med beføjelser til at indføre undtagelsestilstand.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.