Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiets præsident afviser Europas lektion i demokrati

Ingen europæiske lande skal belære Tyrkiet om demokrati, mener Erdogan efter stor udrensning.

- Han bør passe sin egen forretning, siger Recep Erdogan til al-Jazeera om den franske udenrigsministers kritik. Reuters/Handout
- Han bør passe sin egen forretning, siger Recep Erdogan til al-Jazeera om den franske udenrigsministers kritik. Reuters/Handout

Ingen skal belære Tyrkiet om demokrati, og da slet ikke Frankrig, lyder det fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, efter de seneste dages voldsomme udrensning i landet.

I et interview med tv-stationen al-Jazeera besvarer han en løftet pegefinger fra blandt andre den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, som har formanet tyrkerne om at overholde loven.

»Han bør passe sin egen forretning,« siger Erdogan.

»Ingen skal belære os på det område. Staten tager blot de skridt, som den skal tage,« siger den tyrkiske præsident.

Han påpeger, at Frankrig indførte undtagelsestilstand efter angrebet i Nice for nylig.

De franske myndigheder har dermed taget særlige rettigheder i brug for at bekæmpe den trussel, som den franske regering kalder en terrortrussel. Akkurat som i Tyrkiet, mener Erdogan.

Også den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har ytret bekymring over udviklingen i Tyrkiet siden et kupforsøg i weekenden.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 60.000 mennesker enten suspenderet, fyret eller beordret retsforfulgt. Erdogan har åbent erklæret, at hans ærkefjende Fetullah Gülen står bag forsøget på at vælte ham.

»Er et kupforsøg en kriminel handling? Hvis den er kriminel, hvis ansvar er det så at fange de skyldige? Det er staten, og den skal overlade opgaven til domstolene. Hvis domstolene finder dem skyldige i et demokratisk land, så bliver de dømt,« siger Erdogan.

Når kupforsøget overhovedet kunne ske, skyldtes det ifølge Erdogan »en svaghed i efterretningstjenesten«.

Selv om titusindvis af mennesker er fjernet fra deres poster og job, så mener præsidenten, at hans regering endnu ikke har nedkæmpet Fethullah Gülens "terrororganisation" helt.

Tyrkiet har ønsket Gülen udleveret fra USA. Hvis den sag ender med et afslag fra USA, så vil det ikke ødelægge de stærke bånd mellem de to Nato-allierede, lyder det fra præsidenten.

»Relationer mellem lande skal ikke baseres på følelser. Det forhold skal ledes med fornuft.«

»Vi er strategiske partnere, og vores solidariske forhold skal fortsætte,« siger Recep Tayyip Erdogan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.