Berlingske i Istanbul

Tyrkiets farligste valg nogensinde

For tyrkiske nej-sigere var søndagens folkeafstemning en angstpræget oplevelse. Frygten for at se et helt system blive undermineret var tydelig.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

ISTANBUL: Hun sidder og ser ned på skolen fra sin balkon på tredje sal.

Skolen i Istanbuls Kagithane-kvarter er omdannet til valgsted i anledning af folkeafstemningen. Det er her borgerne stemmer ja eller nej til den såkaldte forfatningspakke.

»De fleste stemmer ja,« siger Esin Kilic, mens hun betragter skolen fra sin balkon. Den 42-årige tyrkiske advokat skal snart selv ned for at stemme, og hun er nervøs. Hun bor i den bedre halvdel af et nabolag, hvor størstedelen er tilhængere af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Og hvis islamisk hovedbeklædning er lig med en ja-stemme, har hun ret i, at der er overvægt af ja-stemmere i kvarteret.

42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.
42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.

En af hendes venner, en advokat, er på skolen som valgobservatør. Og det han fortalte tidligere på dagen, gør hende endnu mere urolig end den konstante strøm af ja-sigere.

»Han siger, at ældre blev kørt ind på skolen fra et plejehjem for at stemme. Mange af dem var ikke i stand til selv at stemme, så nogle af de ansvarlige på stedet stemte for dem,« fortæller hun og efterlader ingen tvivl om, at der var tale om flere ja-sigere.

En anden ubekræftet melding fra valgstedet antyder andre uregelmæssigheder. På en af listerne over de personer, der allerede havde afgivet stemme, var der ifølge Esin Kilics ven, en stemme for meget. Ni havde stemt, men der var angiveligt ti stemmer.

Esin Kilic drikker kaffe, mens hendes seksårige datter Defne spiller på Ipad i stuen. De har taget en snak om afstemningen, og Esin har forklaret sammenhængen, som man nu kan til en seksårig.

Hun spurgte sin datter, om hun helst ville bo i et land, hvor en enkelt person har al magten, eller et land, hvor alle er med til at bestemme. Hendes datter havde valgt den anden mulighed, efter kort betænkningstid.

42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.
42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.

»Jeg er virkelig bange, og har ikke sovet i nat,« siger Esin Kilic. Hun frygter for ja-sigernes sejr. En sejr, der i hendes øjne vil forandre Tyrkiet for altid. Personligt appellerer ideen om en stærk leder ikke til hende, og professionelt - som advokat - ved hun præcist, hvad det vil sige, når en islamistisk præsident får magten til at udnævne dommere.

Siden kupforsøget sidste sommer er en tredjedel af Tyrkiets dommere blevet fyret eller arresteret under undtagelsestilstanden. Det har skabt en situation, hvor retssystemet har været tvunget til at ansætte advokater og personer med så lidt som seks måneders erfaring som dommerfuldmægtige.

»Jeg siger på ingen måde, at det juridiske system er perfekt. Men at afskaffe dets uafhængighed for at følge en leder, er forkert og farligt,« siger hun.

Og hun er ikke i tvivl om, at det er retssystemets uafhængighed, Erdogan er ude efter.

»Han vil udpege dommere, og parlamentet, der styres af AKP-partiet vil udpege andre. Det er fint, at mange elsker og respekterer Erdogan, men det her er mod systemet,« siger hun.

Hun er overbevist om, at mange tyrkere ikke aner, hvilken betydning forfatningsændringerne vil få på hele retssystemet.

»De lytter ikke, og stiller ingen spørgsmål. Det har de heller ikke gjort om terror, økonomien eller andre problemer de seneste 15 år under AKP-partiets regeringer,« siger hun.

Langt størstedelen af de ja-sigere Berlingske har talt med, har ikke været i stand til at redegøre for, hvilken indflydelse forfatningsændringerne vil have på det juridiske system. Næsten alle adspurgte ja-sigere har svaret overfladisk til de spørgsmål, ude af stand til at gå i detaljer.

42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.
42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.

Det fænomen, mener hun, er muligt at forklare delvist som et kulturelt fænomen.

»Vi har haft sultaner som ledere, og mange tyrkere er vant til at adlyde. Samtidig er mange dårligt uddannede. Og når de ser en stærk leder, følger de ham. Det er en del af forklaringen,« siger hun.

Esin Kilic deler sine holdninger på sociale medier og er ikke bange for at provokere. Det er en del af hendes opdragelse af datteren Defne. Opdragelse til frihed og uafhængighed. Men det er også kamp for oplysning. Ligesom de mange jurastuderende, der forud for folkeafstemningen skrev “spørg mig om forfatningen” på trøjen og gik rundt i byerne for at forklare, hvad et ja ville betyde for det juridiske system.

Ifølge Esin Kilic er Tyrkiets juridiske system blevet væsentligt forbedret som resultat af de krav, EU har stillet i forbindelse med forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i unionen. Et af de eksempler hun fremhæver er, at utroskab ikke længere har status som en kriminel handling i Tyrkiet.

»Hvis hele det retssystem afskaffes og blandt andet erstattes med en ny generation af dommere fra de religiøse Imam Hatip skoler, vil vi bevæge os tilbage i tiden, ikke fremad,« siger hun.

42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.
42-årige Esin Kilic er advokat og bor med sin datter Defne i Istanbul. Sammen følges de fra deres hjem ned til den lokale skole for at afgive Esins stemme ved søndages folkeafstemning. Esin er bange, men håber at hendes nej, kan være med at afgøre valget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.