Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet: Vi er ét uheld fra krig med Grækenland

Krigsskibe, jagerfly og sprængfarlige ord fra Tyrkiet har sat Grækenlands væbnede styrker i alarmberedskab.

Flere af de flygtede tyrkiske officerer træder under skarp bevogtning ud af retsbygningen i Athen 23. januar.
Flere af de flygtede tyrkiske officerer træder under skarp bevogtning ud af retsbygningen i Athen 23. januar.

»Ikke alene holdt han ikke sit løfte, men han bedrog os også.« Sådan siger en anonym kilde i den tyrkiske regering til det græske medie, Ekathimerini om Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras. Denne havde nemlig angiveligt i en telefonsamtale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lovet, at otte tyrkiske soldater, der er flygtet til Grækenland og er anklaget for at være involveret i sidste års militærkup mod præsidenten, ville blive udleveret til Tyrkiet.

Men Grækenlands Højesteret nægter at udlevere soldaterne, fordi de ikke vil få en retfærdig rettergang i Tyrkiet.

»Athen forstår ikke omfanget af den forfærdelse og bitterhed, det skabte i Ankara i en tid med øget håb om en løsning på Cypern-problemet og fremskridt i det græsk-tyrkiske forhold,« siger kilden til Ekathimerini.

Først sejlede et tyrkisk krigsskib ind i græsk farvand og brød de internationale farvandslove – og kun få dage efter fløj to tyrkiske F16 jagerfly ind over samme område ved den græske ø Imia, som Tyrkiet hævder er tyrkisk.

Ankara insisterer på, at konfrontationerne ikke er et bluff. I sidste uge truede den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavasoglu, med, at »hvis et uheld sker i konfrontationerne over Det Ægæiske Hav, er der ingen vej tilbage.«

Det bliver af Grækenland set på som noget nær en krigserklæring:

»Det er uhyre farligt. Et såkaldt uheld, hvor en tyrkisk soldat pludselig bliver grebet af stemningen og får affyret et missil, er slet ikke urealistisk, og så kan der altså hurtigt komme krig,« forklarer Thessalonikis borgmester, Giannis Boutaris til Berlingske.

Sidste fredag talte Grækenlands premierminister med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, om spændingerne, som forventes at vokse sig endnu større. Ikke kun i Det Ægæiske Hav, men også i forbindelse med flygtningekrisen, forhandlingerne om at genforene øen Cypern og de økonomiske relationer mellem de to lande.

Ankara har allerede advaret om, at flere politiske aftaler med Athen vil blive kasseret.

Nu siger det græske politi, at endnu to tyrkiske familier har søgt om asyl i Grækenland, fordi de frygter forfølgelse i Tyrkiet. I alt har over 100 tyrkere, inklusiv de otte soldater, søgt asyl i Grækenland siden det mislykkede militærkup i Tyrkiet sidste sommer.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Det fremgik tidligere af artiklen, at Tyrkiet har dødsstraf. Dette er ikke korrekt og er fjernet. Vi beklager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.