Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet trækker sin ambassadør hjem fra Vatikanet

Det er ikke faldet i god jord i Tyrkiet, at paven har brugt ordet »folkedrab« om ottomanernes drab på armeniere i 1915. Den tyrkiske ambassadør i Vatikanet er kaldt hjem til Ankara.

Det er ikke faldet i god jord i Tyrkiet, at paven har brugt ordet »folkedrab« om ottomanernes drab på armeniere i 1915. De tyrkiske myndigheder har i protest indkaldt Vatikanets ambassadør.
Det er ikke faldet i god jord i Tyrkiet, at paven har brugt ordet »folkedrab« om ottomanernes drab på armeniere i 1915. De tyrkiske myndigheder har i protest indkaldt Vatikanets ambassadør.

100 år efter massakren på op mod 1,5 millioner armeniere brugte det katolske overhoved, Pave Frans, ved en messe i Rom for første gang ordet »folkedrab« om ottomanernes massedrab på armenierne i 1915.

Ordene faldt under en messe i Sankt Peters Kirken i Vatikanet i Rom, hvor 100-året for de tragiske hændelser blev markeret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mens udtalelsen har vakt taknemmelighed i Armenien, har Tyrkiet søndag valgt at trække sin ambassadør til Vatikanet hjem til Ankara til en konsultation. Samtidig har myndighederne søndag indkaldt Vatikanets ambassadør i Tyrkiet til en snak, skriver Reuters.

»Pavens udtalelser, som er langt fra historisk og juridisk fakta, kan ikke accepteres,« skrev udenrigsminister Mevlut Cavusoglu ifølge Reuters på Twitter søndag eftermiddag.

Paven har i længere tid været under pres for at bruge ordet »folkedrab« offentligt, men han har indtil nu afholdt sig fra det, for ikke at fornærme Tyrkiet, hvor emnet fortsat er yderst betændt.

Det muslimske Tyrkiet erkender, at mange kristne armeniere døde i kampene med de osmanniske soldater i begyndelsen af 1915, da Armenien var en del af imperiet, der blev regeret fra Istanbul, men afviser, at hundredtusindvis af armeniere skulle være blevet dræbt i et regulært folkedrab.

Under messen i Rom sagde pave Frans, at det er nødvendigt, »ja, faktisk en pligt«, at ære de dræbte armeniers minde for ikke at give ondskaben plads igen.

»At skjule eller benægte ondskab er som at lade et sår blive ved med at bløde i stedet for at putte et plaster på det,« sagde paven ifølge Reuters.

Pave Frans tilføjede, at der i dag fortsat finder et folkedrab på kristne sted med henvisning til Syrien og Irak, hvor terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) blandt andet forfølger kristne.

Pave Frans besøgte i november sidste år Tyrkiet som led i den katolske kirkes bestræbelser på at skabe gode relationer til moderate muslimske stater.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.