Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet sender flere soldater til kriseramte Qatar

Op til 1000 tyrkiske soldater ventes at ankomme til Qatar som del af en militær øvelse og en tyrkisk sympatierklæring til det blokaderamte land

En tyrkisk kampvogn kører ved den tyrkiske militærbase i Doha i Qatar. Nu sender Tyrkiet yderligere 1000 soldater til Qatar. 18. juni 2017. Qatar News Agency/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES
En tyrkisk kampvogn kører ved den tyrkiske militærbase i Doha i Qatar. Nu sender Tyrkiet yderligere 1000 soldater til Qatar. 18. juni 2017. Qatar News Agency/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES

MELLEMØSTEN: Der er ikke tale om nogen militær konfrontation. Men hvem ved, måske bevæger den værste krise i golfen siden Iraks invasion af Kuwait i 1990, sig netop i den retning.

Mens fire arabiske lande opretholder blokaden mod Qatar, øger Tyrkiet det militære samarbejde med den gasrige golfstat.

Ifølge al-Jazeera har Tyrkiet besluttet at sende yderligere 1000 af sine soldater til Qatar. De skal, ifølge tv-stationen deltage i en militærøvelse mellem de to lande, og bagefter øge mandskabet på en tyrkisk base, hvor der i forvejen er udstationeret mellem 100 og 200 tyrkiske soldater i Qatar.

Den tyrkiske beslutning om at sende soldater til Qatar opfattes som en symbolsk og trodsig sympatierklæring, og ikke en reel militær optrapning. Men beslutningen er med til at øge spændingerne i konflikten mellem Qatar og de fire arabiske lande, der i starten af juni 2017 oprettede en blokade mod Qatar. Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater beskylder Qatar for at støtte terrorbevægelser, og i sidste uge sendte de 13 krav til Qatar, der blandt andet omfatter, at Qatar lukker tv-stationen al-Jazeera, fryser sine forbindelser til Iran, stopper sin terrorstøtte og smider alle tyrkiske soldater ud af landet.

Men hverken Qatar eller Tyrkiet har tænkt sig at efterleve de krav. I løbet af fredag mødtes Qatars og Tyrkiets forsvarsministre i Ankara.
Og tidligere i denne uge svarede Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan på Saudi-Arabiens krav til Qatar.

»At bede Tyrkiet om at trække sine tropper ud er først og fremmest respektløst. Vi skal ikke have tilladelse fra nogen til at oprette baser hos vores venner. Det er en meget grim tilgang, at forsøge at blande sig i vores aftale,« sagde Erdogan ifølge The Guardian.

Efter Saudi-Arabien annoncerede sin blokade af Qatar
ratificerede det tyrkiske parlament sin allerede eksisterende forsvarsaftale med Qatar, som muliggør udstationering af tyrkiske soldater i Qatar

I 2014 indgik Tyrkiet og Qatar en aftale, der gav Tyrkiet lov til at bygge en militærbase i Qatar. I øjeblikket er der, ifølge al-Jazeera, omkring 200 tyrkiske soldater på basen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.