Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet kræver militærfolk anholdt efter krypteret dialog

Militærfolk, som benyttede krypteret tjeneste, menes at stå i ledtog med Gülen. Det hævder tyrkiske anklagere.

Tyrkiske anklagere har udstedt arrestordrer på 243 ansatte i militæret i 54 provinser landet over.

De kræves anholdt i forlængelse af et kupforsøg sidste sommer, rapporterer det statslige nyhedsbureau Anadolu.

Tyrkiske myndigheder siger, at de har brugt et krypteret beskedsystem, Bylock, til smartphones.

Ifølge anklagerne benyttes Bylock af medlemmer af Fethullah Gülens bevægelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prædikanten Gülen, som bor i USA, stod bag kuppet i sommer, hævder den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Over 100.000 dommere, lærere, politifolk, officerer og andre er siden sommeren blevet fyret eller suspenderet fra deres arbejdspladser i Tyrkiet.

De anklages for at stå i ledtog med Gülen.

Gülen nægter, at han har haft noget at gøre med kupforsøget 15. juli 2015.

Kampvogne trillede ind i Istanbuls gader, og kampfly bombede parlamentet i Ankara. Men det varede mindre end et døgn, før kupmagerne gav op.

Tyrkiske myndigheder mener, at støtter af Gülens bevægelse har udviklet Bylock, skriver The Guardian.

Men krypteringen er nem at bryde, vurderer sikkerhedsfolk over for den britiske avis.

Reelt har brugen af denne app hjulpet myndighederne til at finde personer, som hævdes skyldige i kupforsøget.

- Ved at se på data fra Bylock har vi været i stand til at tegne et kort over deres netværk. I det mindste en stor del af det, siger en tyrkisk embedsmand til The Guardian.

Politiet har sporet tusinder af mennesker ved hjælp af denne metode.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.