Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet kommer under skærpet overvågning i Europarådet

Europas demokratiske vagthund sætter nu Tyrkiet under skærpet overvågning, indtil præsident Erdogan slår væk fra sin autoritære kurs. Tyrkiet afviser skridtet som illegitimt.

Tyrkiets præsident,´Recep Tayyip Erdogan, fejrer Børnenes Dag ved præidentpaladset  i hovedstaden Ankara den 23. april 2017. (Foto: Murat Cetinmuhurdar/Presidential Palace)
Tyrkiets præsident,´Recep Tayyip Erdogan, fejrer Børnenes Dag ved præidentpaladset  i hovedstaden Ankara den 23. april 2017. (Foto: Murat Cetinmuhurdar/Presidential Palace)

Temperaturen i det i forvejen iskolde forhold mellem Tyrkiet og Europa faldt i dag endnu et par grader. Det skete, da den parlamentariske forsamling i Europarådet med overvældende flertal besluttede at sætte Tyrkiet under skærpet overvågning - såkaldt fuld monitorering.

»Det er jeg rigtig glad for. Det er et redskab, vi kan bruge i et forsøg på at få vendt den anti-demokratiske udvikling i Tyrkiet,« siger Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aaastrup Jensen, der er medlem af Europarådet.

Det samme er Socialdemokratiets Mogens Jensen, og han mener også, at det er et »utroligt vigtigt skridt«, som Europarådet har taget over for tyrkerne.

Men hvad nu, hvis den her overvågning af Tyrkiet er med til at få den tyrkiske regering under præsident Erdogan til at opsige flygtningeaftalen med EU?

»Man kan ikke forudsige, hvordan præsident Erdogan vil reagere. Men jeg vurderer ikke, at han vil opsige flygtningeaftalen. For Erdogan har brug for de penge, der er i aftalen,« siger Mogens Jensen.

Illegitimt og uberettiget

 

Det er Michael Aastrup enig i.

»Tyrkiets økonomi har det meget dårligt,« siger han.

Afstemningen har lige fundet sted, og den tyrkiske regering har endnu ikke reageret. Men forud for dagens afstemning i Europarådet afviste præsident Erdogans talsmand, Ibrahim Kalin, en øget overvågning af demokratiet og menneskerettighederne i Tyrkiet som illegitimt.

»Det her har har intet legitimt eller berettiget grundlag, når man ser på Tyrkiets hidtidige relationer med Europarådet og på de objektive kendsgerninger i Tyrkiet,« sagde talsmanden til den tyrkiske avis Hürriyet mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.