Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet, Iran og Rusland varsler topmøde om Syrien i april

Putin, Erdogan og Rouhani mødes for at diskutere mulige skridt i Syrien. Imens fortsætter kampene i Østghouta.

Syrere i byen Hamouria løber for at komme i sikkerhed under syriske regeringsstyrkers bombardement af oprørskontrollerede områder i Østghouta tirsdag. Scanpix/Abdulmonam Eassa
Syrere i byen Hamouria løber for at komme i sikkerhed under syriske regeringsstyrkers bombardement af oprørskontrollerede områder i Østghouta tirsdag. Scanpix/Abdulmonam Eassa

Præsidenterne fra Rusland, Tyrkiet og Iran samles i næste måned i den tyrkiske millionby Istanbul for at drøfte situationen i Syrien.

Det bekræfter den russiske regerings talsmand.

»Ja, mødet er planlagt til begyndelsen af april,« siger talsmanden Dmitrij Peskov til det russiske nyhedsbureau Tass.

Tidligere onsdag skrev det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, at mødet vil finde sted 4. april i Istanbul.

De tre præsidenter - russiske Vladimir Putin, iranske Hassan Rouhani og tyrkiske Tayyip Recep Erdogan - ventes blandt andet drøfte krigen i Syrien.

De tre lande samarbejder tæt om indsatsen i Syrien.

Inden da skal udenrigsministrene fra de tre lande mødes i Kasakhstans hovedstad, Astana, den 16. marts. Det oplyser en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Tyrkiet, Iran og Rusland står bag den såkaldte Astana-proces, som har til formål at reducere volden i Syrien ved at indføre våbenhviler i såkaldte deeskalerings zoner.

Volden plager imidlertid fortsat forskellige dele af Syrien, især i det østlige Ghouta tæt ved hovedstaden Damaskus.

Her rykker russiske regeringsstyrker frem mod oprørernes positioner med støtte fra russiske kampfly.

Onsdag formiddag er der meldinger om fortsatte kampe. Statsligt syrisk tv viser billeder fra udkanten af byen Mesraba, der ligger i Østghouta.

Tv-billederne viser store røgskyer stige op fra byen, mens fly og lyden af eksplosioner kan høres.

En oberst i den syriske hær siger til statsligt tv, at indbyggerne i Østghouta meget snart vil være tilbage i "statens omfavnelse", skriver Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.