Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet har et terrorproblem - og det fortsætter

Mindst 39 blev dræbt nytårsnat under terrorangrebet i Istanbul.
Mindst 39 blev dræbt nytårsnat under terrorangrebet i Istanbul.

Tyrkiet har et terrorproblem.

Hver eneste måned i 2016 har terrororganisationer rettet angreb mod tyrkiske mål. Og det fortsætter.

Tyrkiets rolle i Syrien-krigen, der har bevæget sig fra værtsland for millioner af flygtninge, til direkte del i krigen, gør landet blottet og sårbart. Det største problem for Tyrkiet er, at landets største fjender allerede opererer inden for landets grænser.

Nytårsnat blev Tyrkiet igen ramt af terror. Selv om gerningsmanden stadig er på fri fod, og ingen grupper på nuværende tidspunkt har taget ansvar for angrebet, står det klart, at Tyrkiet i stigende grad er blevet et terrormål i løbet af de seneste to år.

Siden 2015 er Tyrkiets forhold til både Islamisk Stat og den kurdiske terror­organisation PKK, blevet forværret. Fredsprocessen med PKK brød officielt sammen efter det tyrkiske valg i juni 2015, og siden Tyrkiets militære offensiv i de østlige og fortrinsvis kurdiske dele af Tyrkiet, har begge parter stået i en krigs­lignende situation. I samme tids­periode er Tyrkiets forhold til Islamisk Stat gået fra at være et tålt venskab baseret på fælles interesser til at være direkte krig.

Tyrkiets militære offensiv i det nordlige Syrien, der har til mål at oprette en sikkerheds­zone langs den tyrkiske grænse, er nået frem til byen al-Bab, der kontrolleres af Islamisk Stat. Siden august 2016, da den tyrkiske offensiv blev indledt, har IS trukket sig ud af mindre byer og gjort det muligt for Tyrkiet at erobre byerne uden kamp. Men i al-Bab kæmper Islamisk Stats jihadister, som de gør i Raqqa og Mosul. Det har i løbet af den seneste uge givet anledning til høje dødstal blandt de tyrkiske soldater, IS-jihadister og al-Babs civile befolkning.

Hvis der stadig var en anelse forståelse mellem Islamisk Stat og Tyrkiet efter offensivens start i det nordlige Syrien i august 2016, eksisterer den med sikkerhed ikke længere efter angrebet på al-Bab. Tyrkiet og Islamisk Stat er blevet døds­fjender, og IS har på det seneste opfordret direkte til at angribe mål i Tyrkiet.

Tyrkiets problem er, at både PKK og Islamisk Stat er blevet en del af Tyrkiet. PKK har forholdsvis let ved at operere i Tyrkiet, fordi terror­organisationen gør brug af et lokalt kurdisk netværk.

Det samme gælder Islamisk Stat – med den undtagelse, at mange IS-jihadister i Tyrkiet ikke har tyrkisk statsborgerskab. Indtil 2015 var Tyrkiet transitland for IS-jihadister på vej til og fra Syrien. Mange af dem opholder sig stadig i Tyrkiet, og ifølge de tyrkiske myndigheder er der mellem 3.000 og 5.000 IS-jihadister i Tyrkiet. Foruden dem er der mange, som ikke har været i Syrien, men som støtter Islamisk Stats ideologi. Der er også stadig to-tre millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Det betyder, at også IS har et omfattende netværk i Tyrkiet, og derfor også er i stand til at planlægge og udføre terrorangreb uden at blive infiltreret af de tyrkiske myndigheder.

Angrebet nytårsnat på Reina­natklubben i Istanbul og attentatet mod den russiske ambassadør i december 2016 er netop eksempler på, at de tyrkiske myndigheder ikke har mulighed for at dæmme op for alle terroranslag. Men det er også eksempler på sikkerhedssvigt i en tid, hvor de tyrkiske myndigheder ved, at landet er prioriteret mål for mindst to slagkraftige terror­organisationer. Gerningsmanden i attentatet mod den russiske ambassadør blev selv skudt på stedet, men først efter nogle minutter. Det var et hul i sikkerheden, at han overhovedet kunne skaffe sig adgang til ambassadørens tale og være bevæbnet. Og det var et hul i sikkerheden, at han først blev uskadeliggjort efter forholdsvis lang tid.

Ved nattens angreb i Istanbul vidste de tyrkiske myndigheder, at natklubber, hvor store mængder af tyrkere og udlændinge samles, ville være mål for terror. Trods det var det stadig muligt for gerningsmanden at åbne ild på gaden, trænge ind i natklubben, sprede terror og herefter at undslippe.

Gerningsmanden vil blive fanget og muligvis dræbt, men med nattens angreb har Tyrkiet vist, at landet er meget sårbart over for terrorangreb, fordi terroren i de fleste tilfælde kommer indefra. Om det så er fra Tyrkiets kurdiske grupper eller Islamisk Stat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.