Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet fra vred til venlig efter tysk folkedrab-stempel

Tyskland og Tyrkiet er allierede, og det kan en omstridt resolution ikke ændre, siger Tyrkiets regeringschef.

"Tyrkiet og Tyskland er to meget tætte allierede. Ingen skal forvente, at forholdet pludseligt vil forværres totalt på grund af denne eller andre beslutninger," siger Tyrkiets premierminister efter det tyske parlaments resolution om det armenske folkedrab. Scanpix/Iakovos Hatzistavrou
"Tyrkiet og Tyskland er to meget tætte allierede. Ingen skal forvente, at forholdet pludseligt vil forværres totalt på grund af denne eller andre beslutninger," siger Tyrkiets premierminister efter det tyske parlaments resolution om det armenske folkedrab. Scanpix/Iakovos Hatzistavrou

Torsdag sendte Tyrkiet bandbuller mod Forbundsdagen i Berlin, da de tyske parlamentarikere vedtog en resolution, der omtaler det armenske folkedrab.

Fredag er tonen en helt anden og mere forsonlig fra den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim.

- Tyrkiet og Tyskland er to meget tætte allierede. Ingen skal forvente, at forholdet pludseligt vil forværres totalt på grund af denne eller andre beslutninger, siger Binali Yildirim på en pressekonference.

Derfor kan Tyrkiet "godt sige noget", slår premierministeren fast.

Piben har således fået en anden lyd i Tyrkiet, som tidligere har kaldt afstemningen en "historisk fejltagelse".

Torsdag lød det, at Forbundsdagens beslutning om at kalde osmannernes drab på armeniere i 1915 for et folkedrab kunne belaste forholdet mellem landene meget alvorligt.

Tyrkerne kaldte landets ambassadør i Berlin hjem til møde i Udenrigsministeriet i Ankara. Samtidig blev en tysk chargé d'affaires indkaldt til samtaler samme sted.

Tyrkiets udenrigsministerium kaldte afstemningen i det tyske parlament for "et eksempel på uvidenhed og manglende respekt for lov og ret."

Og Tyrkiets vicepremierminister, Numan Kurtulmus, har sagt, at den tyske beslutning er "en historisk fejltagelse".

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.