Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet fjerner Darwin fra pensum på skoler og gymnasier

Evolutionsteori er kontroversiel og svær at forstå for tyrkiske elever og studerende, mener tyrkisk myndighed.

Ankara. Tyrkiske elever skal ikke længere have undervisning i Darwins evolutionsteori.

Årsagen er ifølge de tyrkiske uddannelsesmyndigheder, at emnet er for kontroversielt og svært at forstå.

Præsident Recep Tayyip Erdogans kritikere siger, at hans AK-parti er i gang med at underminere Tyrkiets sekulære fundament med en række konservative tiltag.

Et kapitel med titlen "Livets begyndelse og evolution" vil blandt andet blive slettet fra grundbøgerne i de tyrkiske skoler.

Materialet vil derfor kun blive tilgængeligt for studerende på de videregående uddannelser.

Det oplyser Alpaslan Durmus, der er formand for Tyrkiets uddannelsesmyndigheder.

- Vi er opmærksomme på, at vores studerende ikke vil forstå visse kontroversielle emner, hvis ikke de har den rette baggrund til at forstå sammenhængen og hypotesen, så vi har udeladt nogle af dem, siger han.

Darwins evolutionsteori bliver forkastet af såvel kristne som muslimske kreationister. De mener, at verden blev skabt af Gud, som det står beskrevet i Bibelen og Koranen.

Tyrkiets vicepremierminister Numan Kurtulmus, sagde tidligere på året, at Darwins evolutionsteori var "gammel og rådden" og ikke nødvendigvis burde være en del af undervisningen.

Ændringerne i pensum på de tyrkiske skoler vil træde i kraft ved starten af skoleåret 2017/2018.

I alt er 51 læseplaner i både de tyrkiske grundskoler og gymnasier blevet ændret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.