Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkiet-aftale i strid modvind før første flygtninge skal sendes retur

Der er både store juridiske og praktiske problemer, som skal løses over weekenden, hvis EUs planer om at sende flygtninge retur til Tyrkiet fra en række græske øer skal begynde som planlagt på mandag. Tyrkiet afviser behov for lovændringer.

Arkivfoto: Allerede før den første flygtning er sendt retur til Tyrkiet, er EUs to uger gamle aftale med Tyrkiet i strid modvind. Her er det afghanske flygtninge, som kommer i land på den Græske ferie ø Lesbos, efter at være sejlet over fra Tyrkiet i en gummibåd med knap 50 mennesker om bord.
Arkivfoto: Allerede før den første flygtning er sendt retur til Tyrkiet, er EUs to uger gamle aftale med Tyrkiet i strid modvind. Her er det afghanske flygtninge, som kommer i land på den Græske ferie ø Lesbos, efter at være sejlet over fra Tyrkiet i en gummibåd med knap 50 mennesker om bord.

BRUXELLES: Allerede før den første flygtning er sendt retur til Tyrkiet, er EUs to uger gamle aftale med Tyrkiet i strid modvind. Med blot et par døgn til de første planlagte tilbagesendelser på mandag kæmpede EU-Kommissionens talskvinde fredag en hård kamp for at overbevise offentligheden om, at aftalen vil kunne føres ud i livet og samtidig overholde europæisk og international lov.

Det skete, efter at både FN og Amnesty International fredag lancerede en kraftig kritik af forholdene for flygtninge i Grækenland og Tyrkiet, og ifølge EU-Kommissionen er lovændringer over weekenden i såvel Tyrkiet som Grækenland da også nødvendige. Mens det græske parlament sent fredag aften skulle stemme om lovændringer, der vil gøre tilbagesendelse af flygtninge til Tyrkiet muligt rent juridisk, så afviser Tyrkiet imidlertid, at der er behov for lovændringer.

»Vi håber, at alt går glat på mandag, men vi vil ikke lave nogle lovmæssige ændringer. Vores love er tilstrækkelige til at beskytte migranter. Hvis ingen klager over deres trivsel, mens de er i Tyrkiet, hvorfor skulle de så gøre det, når de kommer tilbage til Tyrkiet. De vil fortsat have de samme rettigheder, som da de rejste, så det er et mærkeligt argument,« skriver Tyrkiets ambassadør i Bruxelles, Selim Yenel, i en email til Berlingske.

I begyndelsen af marts fortalte Selim Yenel i et stort interview med Berlingske, at EU ikke bør løfte pegefingeren over for Tyrkiet, fordi Tyrkiet i forvejen tager sig af flere end 2,5 millioner flygtninge, mens de meget rigere EU-lande end ikke kan enes om at håndtere den godt ene million asylansøgere, der kom til EU sidste år.

Det tyrkiske arbejdsmarked er i år åbnet op for syrere, der samtidig kan få midlertidig beskyttelsesstatus i Tyrkiet. De to næststørste grupper i form af irakere og afghanere nyder ikke samme muligheder på arbejdsmarkedet, men kan dog søge om midlertidig beskyttelsesstatus i Tyrkiet.

Problematiske forhold

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International offentliggjorde imidlertid en undersøgelse fredag – baseret på samtaler med syriske flygtninge – der konkluderer, at omkring 100 syriske flygtninge på nærmest daglig basis bliver tvunget fra Tyrkiet tilbage til det krigshærgede Syrien i strid med europæisk og international lov. Amnesty International har i de foregående måneder hævdet, at det også sker for irakere og afghanere.

Det tyrkiske udenrigsministerium afviste over for nyhedsbureauet Reuters straks beskyldningerne som det rene falsum, men ifølge migrantionsforsker Camino Mortera-Martinez fra tænketanken Centre for European Reform er der problemer med forholdene for flygtninge i såvel Tyrkiet som Grækenland.

»Det græske asylsystem har ikke fungeret i fem år, så hvordan skal det pludselig komme til at fungere på to uger, og systemet i Tyrkiet er ikke bedre, så det bliver ikke kønt. Jeg tvivler på, at Tyrkiet kan leve op til at sikre alle den samme asylbehandling og beskyttelse som i EU, så jeg er ganske skeptisk over for at anse Tyrkiet som et sikkert tredjeland,« siger migrationsforskeren.

FN dybt bekymret

Også FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR advarede fredag om, at hverken Grækenland eller Tyrkiet endnu kan sikre forhold for flygtningene, der retfærdiggør tilbagesendelse til Tyrkiet. UNHCR er imod indespærring af flygtninge og vil derfor ikke arbejde i de nye lukkede lejre på de græske øer, hvor alle flygtninge, der er ankommet siden den 20. marts, holdes spærret inde, inden de skal sendes tilbage til Tyrkiet.

EU-Kommissionens talskvinde, Mina Andreeva, sagde fredag, at EU-Kommissionen tog advarslerne og beskyldningerne »meget seriøst«, men fastholdt, at såvel det juridiske som praktiske kan nå at komme på plads, så de første flygtninge kan sendes tilbage til Tyrkiet på mandag.

Om aftalen med Tyrkiet – lovlig eller ej – har den ønskede effekt, er der også rejst fornyet tvivl om. Antallet, der ulovligt krydser over Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til en række græske øer, er igen steget de seneste dage, og samtidig måtte skibe fra Italien og andre europæiske lande tirsdag redde hele 1.350 migranter fra at drukne i Middelhavet. Flere og flere tager igen den særdeles livsfarlige rute over Middelhavet fra Libyen til Italien, hvilket skaber frygt for, at migranter blot vælger andre – og farligere – ruter som en konsekvens af EUs aftale med Tyrkiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.