Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkerne tæller stemmer efter folkeafstemningen

Så er det afgjort i Tyrkiet, men resultatet af folkeafstemningen kendes ikke endnu. Der tælles på livet løs.

Tyrkernes folkeafstemning om at give præsidentembedet mere magt er slut. Her tælles der op på et valgsted i Diyarbakir i det østlige Tyrkiet efter søndagens folkeafstemning. Scanpix/Ilyas Akengin
Tyrkernes folkeafstemning om at give præsidentembedet mere magt er slut. Her tælles der op på et valgsted i Diyarbakir i det østlige Tyrkiet efter søndagens folkeafstemning. Scanpix/Ilyas Akengin

Folkeafstemningen om at give præsidentembedet i Tyrkiet flere beføjelser er slut, og optællingen af stemmer er i fuld gang.

De sidste stemmelokaler lukkede søndag klokken 16 dansk tid i den vestlige del af landet.

Stemmelokalerne lukkede tidligere i den østlige del, og her ventes de første resultater at indløbe inden for nogle timer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters kort efter klokken 16.

Der kom ingen valgstedsmålinger, umiddelbart efter valgstederne lukkede.

Meningsmålinger op til afstemningen har vist næsten dødt løb med en lille overvægt til ja-siden.

Præsident Recep Tayyip Erdogan ønsker at ændre præsidentembedet, så det ikke længere er en overvejende ceremoniel post som i dag.

Fra 2019, når forfatningsændringen træder i kraft, hvis den vedtages, skal Tyrkiet eksempelvis ikke længere have en premierminister.

Præsidenten skal derimod være både statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten vil for eksempel også kunne opløse parlamentet.

55,3 millioner tyrkere har søndag haft mulighed for at deltage i folkeafstemningen om reformen, som kan ændre Tyrkiet drastisk.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.