Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Twitter og Bloomberg Media klar med nyhedskanal

Mens du sov, har vi læst nyheder og bringer her et overblik over nattens vigtigste udlandshistorier. Og vi starter i USA, hvor et nyt nyhedsmedie er kommet til nyhedsmøllen.

Twitter og Bloomberg Media er klar med en ny nyhedskanal, der skal sende nyheder i døgndrift
Twitter og Bloomberg Media er klar med en ny nyhedskanal, der skal sende nyheder i døgndrift

Godmorgen.

I dette nyhedsoverblik skal vi rundt omkring, så du kan blive klædt på til arbejdsdagens samtaler ved kaffemaskinen:

I Grækenland er en aftale mellem landet og dets udenlandske kreditorer faldet på plads. I Guds eget land er en fange død efter syv dage uden vand. Venzuelas præsident vil oprette en »folkekongres«. Men vi starter med et nyt medie:

Twitter og Bloomberg Media går i luften med nyhedskanal. De to virksomheder vil senere i 2017 sætte en nyhedskanal i søen, der skal sende i døgndrift.

Det sociale medie Twitter vil lancere en nyhedskanal, der skal streame døgnet rundt.

Det sker i en stor satsning på at udvide firmaets videoplatform.

Kanalen skal blive til i samarbejde med Bloomberg Media, oplyser de to firmaer.

Den nye kanal skal "kombinere Bloombergs globale redaktions- og nyhedskræfter med Twitters digitale styrke", står der i en fælles pressemeddelelse.

- Nutidens globale forbruger af nyheder vil have mere end det, der er tilgængeligt lige nu, siger Justin Smith, administrerende direktør for Bloomberg, i pressemeddelelsen.

Kanalen vil gå i luften senere i 2017.

Den skal delvist have brugergenereret indhold fra Twitter. Indholdet vil blive verificeret af Bloombergs redaktører.

Den vil dog også indeholde direkte reportager fra Bloombergs journalister.

- Med dette nye netværk vil vi genopfinde den digitale oplevelse med breaking news, siger Justin Smith.

Smith siger til The Wall Street Journal, at den nye kanal vil "fokusere på de vigtigste nyheder for et intelligent publikum verden over."

- Vores nyhedsstrøm vil også have et bredere fokus end vores nuværende medie, siger Justin Smith.

De økonomiske detaljer omkring samarbejdet er ikke blevet fremlagt.

Twitters aktier steg med 6,4 procent efter nyheden.

Ved lukning lå de på 17,53 dollar, hvilket er det højeste siden februar.

Twitter har i længere tid forsøgt at udvide sit forretningsområde og lokke flere brugere til.

Antallet af brugere vokser stadig på Twitter, men det sker i et langsommere tempo, end det er tilfældet hos rivalerne.

I samme åndedrag vil Twitter også senere på året sende fra den kvindelige basketball-liga WNBA, streame udvalgte koncerter og sende et nyt program lavet af netmediet BuzzFeed.

Twitter har tidligere vist blandt andet amerikansk fodbold fra ligaen NFL.

/ritzau/AFP

Grækenland og långivere er enige om nye reformer

Aftale mellem regeringen i det økonomisk pressede euroland og kreditorer udløser flere penge til Grækenland.

Grækenland og landets udenlandske kreditorer er blevet enige om en række reformer, som regeringen i Athen skal gennemføre.

Det oplyser den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, tidligt tirsdag morgen ifølge Reuters.

- Der var hvid røg, siger Tsakalotos i de tidligere morgentimer.

- Alle punkter i forhandlingerne om en teknisk aftale blev færdiggjort, tilføjer han.

Dermed er vejen banet for yderligere udbetalinger af den låneramme, som eurolandene, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank tidligere har stillet til rådighed for Grækenland.

Det er sket på betingelse af, at landets regering gennemfører en række tiltag for at rette op på sin økonomi.

Aftalen markerer en milepæl i forhandlingerne mellem de to sider, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parterne har siden oktober forsøgt at blive enige. Forventningen var, at en aftale skulle være på plads inden årsskiftet.

Aftalen omfatter blandt andet reformer af arbejdsmarkedet og energisektoren i Grækenland samt nedskæringer i pensioner og forhøjelser af skatter.

Den seneste "redningspakke" til Grækenland på 86 milliarder euro blev vedtaget i august 2015 og løber i tre år.

De internationale kreditorer har endnu ikke bekræftet den græske ministers oplysninger om en aftale.

/ritzau/

Fange døde efter syv dage uden vand i amerikansk fængsel

Der kan blive rejst en sag mod syv amerikanske fængselsbetjente, der afholdt fange fra vand, indtil han døde.

En amerikansk jury har mandag aften lokal tid anbefalet, at syv fængselsansatte bliver sigtet for at have afholdt en indsat fra at få vand i syv dage. Den indsatte døde senere af dehydrering.

De seks jurymedlemmer voterede i omkring to timer, før de konkluderede, at der var "begrundet mistanke" for at tiltale de syv fængselsbetjente, skriver NBC's medie WTMJ.

38-årige Terrill Thomas døde 24. april 2016 i et fængsel i Milwaukee, Wisconsin, hvor han sad i psykiatrisk afsnit.

Det var først under høringer foran juryen i Milwaukee i sidste uge, at de voldsomme detaljer om fangens død kom for en dag.

Terrill Thomas måtte ikke få vand, fordi vagterne ville straffe ham for hans opførsel, lød en vidneforklaring over for juryen.

Manden var indsat i fængslet i Milwaukee, fordi han havde skudt omkring sig på en motorvej og siden i et kasino. En person blev alvorligt skadet ved episoden.

Han blev efterfølgende placeret i en isolationscelle, hvilket ifølge hans familie grænsede til tortur.

Da fangen ikke ville forholde sig i ro, stoppede fængselsbetjentene rørene, der gav vand til vask og toilet i den lille celle.

Ifølge det lokale medie Milwaukee Journal Sentinel brugte fangen sine sidste dage på at trygle om vand. Han blev dog aldrig taget til nåde af betjentene, der lod ham dø.

Thomas tabte i mellemtiden syv kilo, og han blev svagere og svagere, før han døde på betongulvet i sin celle uden en madras.

Anklagemyndigheden har ret til at følge eller afslå juryens anbefalinger. Det er med andre ord ikke sikkert, at fængselsbetjentene bliver stillet til ansvar.

Fangens død kaster også skygger på David Clarke, der er Milwaukees sherif.

Den stærkt konservative politichef er en kontroversiel skikkelse, der blandt andet er en stor støtte af den amerikanske præsident, Donald Trump.

/ritzau/AFP

Venezuelas præsident vil køre parlamentet ud på sidespor

Nicolas Maduro vil oprette en "folkekongres", der får magt til at omskrive det kriseramte lands forfatning.

Venezuelas socialistiske præsident, Nicolas Maduro, vil oprette en ny nationalforsamling.

Den nye forsamling skal ifølge præsidenten have beføjelse til at lave en ny forfatning for det kriseplagede land.

- Den nye enhed, som skal omskrive forfatningen, vil være folkets kongres. Ikke med udspring i politiske partier, men som repræsentant for folket, sagde Maduro i en 1. maj-tale mandag i hovedstaden Caracas.

Maduro er under pres fra store dele af befolkningen i Venezuela. Tusindvis af vælgere har i ugevis demonstreret mod præsidenten. Det sker med krav om, at han træder tilbage eller udskriver valg.

Mindst 28 mennesker er blevet dræbt under de folkelige protester. Hovedparten er døde i sammenstød med sikkerhedsstyrker. Andre er blevet skudt af maskerede mænd på motorcykler.

Oppositionen, som har et flertal blandt parlamentets 500 medlemmer, beskylder Maduro for at klynge sig til magten.

- Diktatoren Maduro og hans narkokorrupte elite ønsker at dræbe forfatningen, skriver oppositionsleder Henrique Capriles i et tweet.

Og i lighed med formanden for parlamentet, Julio Borges, opfordrer Capriles befolkningen til at modsætte sig Maduros "kup" og gøre oprør mod ham.

Maduros plan minder om en tilsvarende manøvre fra forgængeren Hugo Chávez.

Kort efter han i 1999 var udnævnt til præsident, udnyttede han en paragraf i forfatningen. Han etablerede en enhed bestående af repræsentanter for befolkningen.

Den såkaldte "folkekongres" udarbejdede den nuværende forfatning.

Mens oppositionen raser over Maduros udspil, betegner sociolog David Smilde fra det amerikanske Tulane University det som ganske smart.

Maduros træk er så tilpas indviklet og tvetydigt, at det kan få kritiske røster i det internationale samfund til at forstumme, mener Smilde. Han er ekspert i Venezuelas samfundsforhold og politiske historie.

- De vil muligvis se det som indrømmelse over for oppositionen, siger han.

Årsagen til udmeldingen fra Maduro er helt klar, fastslår han.

- Det er et forsøg fra regeringens side på at slippe uden om et valg, som den ved, den vil tabe, siger han.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.