Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Twitter-ansat deaktiverede Trumps konto på sidste arbejdsdag

En Twitter-ansat deaktiverede torsdag aften Trumps Twitter-konto. Republikanere fremlægger skatteplan til 1,51 billion dollars. Og Europarådets chef er i dag på officielt besøg i Danmark. Få overblik over nattens nyheder her.

Torsdag aften forsvandt Trumps Twitter-profil i 11 minutter. Det viste sig at være en Twitter-medarbejder, der på sin sidste arbejdsdag deaktiverede præsidentens konto. Foto: Scanpix
Torsdag aften forsvandt Trumps Twitter-profil i 11 minutter. Det viste sig at være en Twitter-medarbejder, der på sin sidste arbejdsdag deaktiverede præsidentens konto. Foto: Scanpix

Twitter-ansat deaktiverede Trumps konto på sidste arbejdsdag

Torsdag aften forsvandt præsidentens Twitter-konto i 11 minutter. En medarbejder i kundesupport stod bag.

USA's præsident Donald Trumps Twitter-konto forsvandt torsdag i 11 minutter, før den dukkede op igen.

Det var kort før klokken syv torsdag aften lokal tid, at Trumps Twitter-konto forsvandt. Hvis man forsøgte at læse nogle af præsidentens tweets, fik man besked om, at kontoen ikke eksisterede.

11 minutter senere - klokken 19.03 - var kontoen dog tilbage.

Twitter har taget ansvaret for hændelsen og forklarer, at det var en ansat, der på sin sidste arbejdsdag deaktiverede præsidentens konto.

»Vi har erfaret, at dette blev gjort af en medarbejder i kundesupport, som gjorde det på medarbejderens sidste dag. Vi fortsætter med at undersøge hændelsen og træffer foranstaltninger for at forhindre, at det sker igen,« oplyser Twitter, der afviser at kommentere sagen yderligere.

Det fremgår ikke af udtalelserne fra Twitter, om den pågældende medarbejder deaktiverede præsidentens konto ved en fejl eller med overlæg.

Donald Trump har i sit første år som præsident meget aktivt brugt Twitter som et værktøj til at ytre sine meninger og angribe sine modstandere.

Præsidenten har 41,7 millioner følgere på det sociale medie.

/ritzau/AFP

Republikanere fremlægger skatteplan til 1,51 billion dollars

Skatteudspil vil få indflydelse for næsten alle amerikanske virksomheder og familier - hvis det implementeres.

Republikanerne præsenterede torsdag et nyt skatteudspil til en værdi af 1,51 billion dollars.

Det indebærer en række af de store skattelettelser, som Donald Trump lovede under valgkampen op mod præsidentvalget i november.

Udspillet betegnes som den potentielt største ændring af det amerikanske skattesystem siden 1980'erne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Republikanerne ønsker blandt andet at reducere selskabsskatten fra 35 til 20 procent. Derudover vil partiet reducere skatten for selskabers indtjening i udlandet og skatten for borgerne.

»Vi arbejder på at give det amerikanske folk en kæmpe skattelettelse i julegave,« siger præsident Donald Trump i Det Hvide Hus under afsløringen af udspillet ifølge nyhedsbureauet AP.

Hvis skatteplanen implementeres, vil den få betydning for næsten alle amerikanske virksomheder og familier. Det er dog langt fra sikkert, at den vil nå så vidt.

Flere brancheorganisationer har allerede kritiseret planen. Det samme har Demokraterne, der mener, at reformen hovedsageligt tilgodeser det rigeste.

Udspillet vil igen teste Republikanernes evne til at levere resultater.

Partiet har stadig ikke formået at gennemføre væsentlige lovændringer, siden Donald Trump overtog præsidentembedet i januar - selv om Republikanerne har flertallet i begge Kongressens kamre.

Det nye udspil vil i givet fald øge den amerikanske statsgæld.

Det kan vise sig at blive en stor knast, da mange republikanere tidligere har udvist bekymring for netop statsgælden, skriver nyhedsbureauet AP.

Præsidenten har efter møder med flere fremtrædende republikanere gentaget, at han forventer, at skattereformen er blevet godkendt i Kongressen og ligger klar til underskrivelse på hans skrivebord 23. november.

/ritzau/

Europarådets chef på officielt besøg i Danmark

Danmark overtager det roterende formandskab for Europarådets ministerkomité 15. november.

Inden da er Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, fredag på officielt besøg i Danmark. Her skal han høre om de emner, som Danmark vil prioritere under sit formandskab.

/ritzau/

60-års-jubiæum for hunden Laikas tur til rummet

For præcis 60 år siden i dag gjorde ni kredsløb om Jorden gadekrydset Laika til verdens første kosmonaut. Hunden blev ofret for fremtidige rumrejser.

Den 3. november 1957 tidligt om morgenen skrev det daværende Sovjetunionen historie ved at sende hunden Laika i kredsløb om Jorden.

Den herreløse hund, der var fundet i Moskvas gader, var dog dødsdømt fra det øjeblik, raketmotorerne fik Sputnik 2 til at løfte sig fra jorden. Det fortæller den i dag 90-årige biolog Adilja Kotovskaja, som trænede Laika og andre hunde, der indgik i det sovjetiske rumprogram.

Kotovskaja fortæller, at de hunde, der var udvalgt til at gå i kredsløb om Jorden, blev trænet i særlige kapsler, hvor trykket kunne ændres.

Kapslerne var kun 80 centimer lange, og Kotovskaja gjorde dem gradvist mindre for at optræne hundene til at klare sig på meget lidt plads.

Hundene blev i timevis spændt fast i centrifuger for vænne sig til den enorme acceleration under opsendelser.

»Vi valgte tæver, fordi de ikke behøver at løfte et ben for at tisse, og det betyder, at de skal have mindre plads end hanhundene. Og vi valgte herreløse hunde, fordi de er mere selvhjulpne og mindre krævende,« forklarer Kotovskaja.

»Selvfølgelig vidste vi, at det var Laikas skæbne at skulle dø på rejsen, for der var ikke andre måder at få hende tilbage,« siger Adilja Kotovskaja.

Det var under det niende kredsløb om Jorden, at det gik det galt. Temperaturen begyndte at stige inde i Sputnik 2 som følge af for dårlig isolering i satellitten.

Håbet var, at Laika ville holde sig i live i ti dage, men i stedet døde hun efter få timer af overophedning og dehydrering.

Først i 2002 fortalte Rusland den sandfærdige historie. Indtil da var det blevet fortalt, at Laika havde klaret sig godt og først døde, da man af barmhjertighed gav hende et sidste måltid med gift.

12. april 1961 kunne Sovjetunionen sende kosmonauten Jurij Gagarin i kredsløb om Jorden som det første menneske.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.