Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusindvis af unge japanere lever i selvvalgt isolation

Over en halv million yngre mennesker i Japan har ingen eller meget begrænset kontakt til andre.

Den eneste kontakt til omverdenen foregår via computer og tv for hundredtusindvis af japanere. Arkivfoto Free/Colourbox
Den eneste kontakt til omverdenen foregår via computer og tv for hundredtusindvis af japanere. Arkivfoto Free/Colourbox

De bevæger sig nærmest aldrig uden for, men holder sig på deres værelser. Kontakten til omverdenen begrænser sig oftest til at have tv'et kørende, mens den eneste kommunikation med andre mennesker - hvis der overhovedet er nogen - foregår på internettet og gennem computerspil.

I de mest ekstreme tilfælde er der tale om, at unge låser sig inde, så selv ikke deres nærmeste familie ser dem i årevis.

Fænomenet er japansk og kaldes hikikomori. Det kan bedst oversættes til, at man trækker sig tilbage og lever i sin helt egen boble.

Ifølge en rapport fra den japanske regering lever omkring 541.000 15-39-årige i Japan i denne selvvalgte isolation.

Mere end hver tredje af disse personer har levet sådan i mindst syv år, viser undersøgelsen ifølge The Japan Times.

Anemone Platz, afdelingsleder på Globale Studier og lektor i Japan-studier ved Aarhus Universitet, understreger, at der er flere årsager til, at så mange isolerer sig i lange perioder.

En af grundene er, at japanerne ikke er vant til at tale om sig selv og deres følelser.

- Japan er et samfund, hvor det ikke er normalt, at man snakker om sig selv, eller hvordan man har det. Det lærer man ikke i skolen eller derhjemme. Især unge mænd har svært ved at sætte ord på, hvad de fejler, eller hvorfor de ikke har det godt, siger Anemone Platz.

Samtidig er klart definerede roller i familien med til at skabe et fundament for, at de unge mænd kan isolere sig.

- I Japan har moren ansvaret for, at deres dreng eller unge mand har det godt, så længe han lever derhjemme. Det gør sønnerne som regel i Japan, medmindre de er gift eller har et job et andet sted, siger Anemone Platz.

Så mens de unge mænd isolerer sig, sørger mødrene typisk for at stille en tallerken mad uden for deres værelse, så de har noget at leve af.

Det er svært at svare på, hvad der udløser den selvvalgte isolation. Mobning, dårlige karakterer i skolen eller et højt forventningspres fra omverdenen kan spille ind.

Hikikomori har været kendt som begreb siden begyndelsen af 1990'erne, men det er først inden for de seneste år, at det er blevet et begreb i den japanske offentlighed. Derfor er det også først inden for de seneste år, at der er kommet fokus på behandling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.