Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusindvis af tjetjenere i protest mod Charlie Hebdo-tegninger

Karikaturen af Muhammed på den seneste udgave af det franske satiremagasin Charlie Hebdo fører nu til en massiv demonstration i Grozny - hovedstaden i den russiske region Tjetjenien, hvor der overvejende bor muslimer.

Demonstration i Grosnij for at protesterer mod tegningerne af Muhammed.
Demonstration i Grosnij for at protesterer mod tegningerne af Muhammed.

RUSLAND: Protesterne over det franske satiremagasin Charlie Hebdos seneste portrættering af profeten Muhammed på forsiden har nu bredt sig til den russiske region Tjetjenien. Her har op imod 10.000 mennesker mandag samlet sig i hovedstaden Grozny for at demonstrere imod den seneste udgave af det franske satiremagasin, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demonstranterne bærer skilte med ordlyden »Hænderne væk fra profeten Muhammed«, og både mænd, kvinder og børn råber »Allahu Akbar (Gud er stor, red.)«, mens de bevæger sig ned mod den største hovedgade i Grozny, rapporterer Reuters.

Grunden til den store opstand er den grædende Muhammed, som holder et skilt med teksten »Jeg er Charlie« under overskriften »Alt er tilgivet«. Sådan er profeten afbilledet på forsiden af Charlie Hebdo-magasinet ugen efter det terrorangreb, som kostede 12 mennesker livet - heraf ti af bladets tegnere.

»Vi protesterer imod vulgaritet, amoral, manglende kultur og skamløshed hos dem, som tegnede karikaturerne af profeten Muhammed. Vi vil offentligt advare om, at vi ikke tolerer lignende handlinger,« lød det ifølge Reuters fra den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov, før protesten.

Opstanden i Tjetjenien følger efter en række voldsomme protester i flere muslimske lande. I det vestafrikanske land Niger, en tidligere fransk koloni, mistede fem mennesker livet, efter muslimske demonstranter lørdag satte ild til kirker og barer i landets hovedstad, Niamey. Dermed nåede det samlede dødstal op på ti, efter at fem mennesker blev dræbt i forbindelse med uroligheder i byen Zinder efter fredagsbønnen.

Søndag var der også store protester i flere af de større byer i Pakistan, og ifølge flere medier skulle demonstranterne have brændt franske flag af i protest mod den seneste forside på Charlie Hebdo. I flere af byerne skulle demonstranterne have udtrykt sympati med de to Kouachi-brødre, der stod bag angrebet på satiremagasinet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.