Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusindvis af fly aflyses før voldsom snestorm i New York

Mandag vil en voldsom snestorm ramme den nordlige østkyst i USA. Borgmesteren i New York advarer borgere om, at det kan blive den værste storm nogensinde. Over 2.000 fly er aflyst mandag og tirsdag.

En voldsom snestorm vil mandag ramme den nordøstlige del af USA. Flere flyselskaber, heriblandt Jet Blue, US Airways, American, Southwest og Delta, har allerede indstillet flytrafikken til og fra lufthavnene i området.

Det skriver flere amerikanske medier.

Mandag er 1.422 flyvninger aflyst, mens der tirsdag er aflyst over 1000 flyvninger. Tallet forventes dog at stige.

Stormen vil tage til i løbet af dagen, og dermed være på sit højeste fra mandag eftermiddag lokal tid.

På et pressemøde søndag eftermiddag advarede borgmester i New York Bill de Blasio byens borgere mod snestormen og slog fast, at man ikke skal »tage let på den«. Den kan gå over historien, som en af de værste snestorme nogensinde, sagde han.

»Forbered jer på, at det bliver værre end noget, vi tidligere har set. Forbered jeres sikkerhed. Tag alle forholdsregler,« sagde han.

I byerne langs hele den nordlige østkyst er myndighederne klar med snerydningskøretøjer, mens folk på forhånd har hamstret mad, skovle og grus.

Desuden vil skolerne formentligt være lukket tirsdag, skriver New York Times.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.