Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusinder protesterer mod korruption i Marokko

I Marokkos hovedstad er tusinder gået på gaden for at vise opbakning til den fattige Rif-region.

Demonstranter fra bevægelsen Hirak råber slagord under en demonstration i byen Imouzren i Marokko natten til søndag. Scanpix/Fadel Senna
Demonstranter fra bevægelsen Hirak råber slagord under en demonstration i byen Imouzren i Marokko natten til søndag. Scanpix/Fadel Senna

Tusindvis af demonstranter er gået på gaden i Marokkos hovedstad, Rabat, for at protestere mod korruption og magtmisbrug.

Søndagens demonstration er den største af sin slags i årevis.

»Vi er her for at kræve værdighed, lighed og social retfærdighed, siger en af demonstranterne, Fatna Afid.«

Protesten er også en støtteopvisning for de seneste demonstrationer i den fattigere Rif-region i det nordlige Marokko.

Regionen har været rystet af store demonstrationer, siden en fiskehandler i oktober blev mast ihjel i en affaldskværn. Det skete, da han forsøgte at redde en portion fisk, der var blevet konfiskeret af myndighederne.

Siden har demonstrationerne taget fart og spredt sig til andre dele af landet. I spidsen for dem står en politisk bevægelse, der kalder sig al-Hirak al-Shaabi, som kan oversættes til Folkelig Bevægelse.

Tidligere søndag oplyste en unavngiven embedsmand i Rif-regionen, at fire mennesker er anholdt i løbet af det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet AFP.

En af dem er et fremtrædende medlem af Hirak-bevægelsen.

Rif-regionen har længe haft et anspændt forhold til regeringen i Rabat.

Det var her, at de største demonstrationer fandt sted under det såkaldte arabiske forår i 2011.

Dengang indførte kong Mohamed VI en række reformer som reaktion på protesterne.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.