Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusinder demonstrerer mod racisme i Tyskland

Tyskland står for åbenhed og humanisme, siger arrangør bag protest mod angreb på asylcentre og racisme.

Deltagere i søndagens demonstration mod racisme i Berlin. Scanpix/Jorg Carstensen
Deltagere i søndagens demonstration mod racisme i Berlin. Scanpix/Jorg Carstensen

Berlin. Tusinder af mennesker dannede søndag kæder i flere byer i Tyskland i protest mod racisme og for at vise deres opbakning til menneskerettighederne.

Demonstrationen - "Hånd i hånd mod racisme" - blev arrangeret, efter Tyskland har oplevet en stigning i antallet af hadforbrydelser mod flygtninge og migranter, der er kommet til landet.

Antallet af angreb mod asylcentre i Tyskland er femdoblet i 2015 i forhold til året inden. Fremmedhadet er steget i takt med, at der i løbet af hele 2015 kom 1,1 millioner migranter og flygtninge til Tyskland.

Arrangørerne bag søndagens manifestationer vurderer, at mindst 20.000 mennesker i alt deltog i protesterne i Berlin, Hamburg, München, Leipzig og Bochum, mens tysk politi sætter tallet til omkring 10.000 sammenlagt i de fem byer.

Reiner Hoffmann, der er leder af fagforeningen DGB, siger at det store fremmøde viser, at mange tyskere stadig mener, at migranter og flygtninge skal bydes velkommen til landet.

- Det store flertal i Tyskland repræsenterer åbenhed og humanisme, ikke trist racisme, siger Hoffmann.

Fagforeningen havde arrangeret demonstrationen sammen med Amnesty International, støttegruppen Pro Asyl samt en række kristne og muslimske organisationer.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.