Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusinder af islændinge demonstrerer efter Panama-læk

For sjette dag i træk er der massedemonstration i Reykjavik med krav om nyvalg.

Reykjavik: Tusindvis af islændinge demonstrerer lørdag med krav om, at regeringen må gå af i kølvandet på afsløringerne i de såkaldte Panama-papirer.

Demonstranterne, som har protesteret hele ugen, kræver valg hurtigst muligt. Island skal holde valg senest i april 2017, og regeringen har lovet at fremrykke det til efteråret, men det er ikke godt nok for demonstranterne.

- Efter alle afsløringerne i denne uge, den ene efter den anden, er det en skandale, at vi har en regering der ikke viser tegn på anger, som ikke siger noget om skatteparadis og som ikke har ytret en eneste undskyldning, siger den 61-årige Jorun Sigurvarsdottir, en af de mange, der er gået på gaden.

Politiet i Reykjavik vurderer, at omkring 6000 demonstranter er mødt frem, mens arrangørerne sætter tallet til 14.000.

Sigmundur David Gunnlaugsson trådte torsdag formelt tilbage som statsminister og blev dermed den første regeringschef, der er blevet nødt til at gå af som følge af Panama-afsløringerne.

Det skete efter det kom frem, at han og hans kone har placeret flere millioner kroner i selskabet Wintris, der er registreret på De Britiske Jomfruøer.

Hans afløser er Sigurdur Ingi Johannsson, men han kommer fra samme parti som Gunnlaugsson, og det er utilfredsstillende, mener de tusinder af islændinge, der protesterer foran Altinget i Reykjavik.

I regeringen sidder desuden to andre ministre - finansminister Bjarni Benediktsson og indenrigsminister Olof Nordal - som også er nævnt i Panama-papirerne.

Der er dog ikke mistanke om, at hverken de eller Gunnlaugsson har gjort noget ulovligt, påpeger regeringen.

En meningsmåling, som universitetet i Island har gennemført torsdag og fredag, viser, at 51 procent af islændingene er enige i demonstranternes krav om nyvalg i maj eller juni.

26 procent er derimod enige med regeringen om, at valget kan vente til efteråret, mens 23 procent siger, at det kan vente til april 2017.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.