Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Turistbus i to dæk påkører bro i Paris - fire er kvæstet

Dobbeltdækkerbus kørte ikke på vante rute i Paris og ramte loftet på Alexander III-broen. En er hårdt kvæstet.

Dobbeltdækkebus sidder fast under Alexander III-broen i Paris. Det øverste dæk er åbent.
Dobbeltdækkebus sidder fast under Alexander III-broen i Paris. Det øverste dæk er åbent.

En dobbeltdækkerbus med turister sidder fast under en bro i Paris, og mindst fire passagerer er kommet til skade under påkørslen, oplyser redningstjenesten.

Bussen, hvis øverste dæk var åbent, ramte ind i loftet på underkørslen til Alexander III-broen. Det er en bro, der er populær blandt turister på grund af dens mange ornamenter og udsigten til Eiffeltårnet og floden Seinen.

Ifølge redningstjenesten er den ene af de tilskadekomne hårdt kvæstet.

Påkørslen skete, mens der var en større begivenhed i gang på Seinen for at markere, at den franske hovedstad søger om værtskabet for OL i 2024.

Bussen kørte ikke på den vante rute. Den var blevet omdirigeret på grund af de olympiske begivenheder på Seinen. Her var der lagt en flydende løbebane ud i floden lige ved siden af broen.

Big Bus Tours, der arrangerer rundvisninger i Paris for turister, bekræfter, at det var en af selskabets busser, der påkørte broen.

Ulykken giver mindelser om en lignede ulykke i København i 2001. Her påkørte en dobbeltdækkerbus med svenske besøgende med stor kraft Knippelsbro. Broen var alt for lav for en dobbeltdækkerbus.

Det øverste dæk blev revet i stykker. To restauratører fra Malmø mistede livet, mens op mod 50 blev kvæstet, adskillige af dem meget alvorligt.

Chaufføren havde overset nogle blinkende alarmlamper, da han nærmede sig broen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.