Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trygves døde morfar venter i fryseren på et nyt liv

Norske Trygve mener, at han kan nedfryse sin morfar og en dag tø ham op til et nyt liv. Så i et skur i Colorado ligger Bredo Morstøl på is, og byen byder til »frozen dead guy« festival.

SANTA FE: Bredo Morstøl var ikke en mand af den store verden.

Han blev født ved Isfjorden i Norge i 1900 og endte i 1935 som stadsgartner i Bærum – og der blev han resten af sit liv.

I 1967 gik han på pension, han passede sin have og »nød sit otium i rosenflor«, som den lokale avis Budstikka skrev.

6. november 1989 gik morfar ind for at tage en morfar, og da datteren kom ind med kage og kaffe, »fandt hun sin far i sengen, fredelig, varm, men død,« skriver Budstikka.

Og det var det for Bredo Morstøl – bortset fra, at det var det ikke. Nu begyndte det først.

Døde dage

Om to måneder byder den lille amerikanske by Nederland til festivalen »Frozen Dead Guy Days«, som hvert år tiltrækker små 20.000 besøgende, som bl.a. hygger sig med ligkisteløb og frossen-kalkun-kast; og hovedpersonen, den eponyme »frozen dead guy«, er ingen ringere end stadsgartneren fra Bærum, Bredo Morstøl.

Hvordan i alverden hænger det sammen?

Websitet Atlas Obscura blotlagde i sidste uge festivalens rødder, og en dokumentarfilm fra NRK og Budstikka fylder resten af hullerne ud, og historien lyder sådan her:

Morfar Bredo havde en datter, som hed Aud, og Aud havde en søn, som hed Trygve, og Trygve er ikke en mand, som tegner inden for stregerne. Under Den Kolde Krig blev han træt af at leve i atom-utryghed i Norge, og han ledte i USA efter et sted, hvor han kunne leve uforstyrret, langt væk fra myndigheder, mennesker og risikoen for en russer i baghaven. Han kom til Nederland i Colorado, en by med 1.500 indbyggere i Rocky Mountains, og her slog Trygve sig ned, skriver Budstikka.

Udvist

Da Bredo døde i 1989, overtalte Trygve sin mor til at acceptere en idé: Kryonisering – nedfrysning af lig ind til den dag, hvor videnskaben kan optø de døde og give dem nyt liv. Først blev den gamle gartner sendt til et dyrt kryoniseringsanlæg i Californien, hvor ligene bliver holdt ved minus 200 grader. Trygve mente, at han kunne gøre det selv, så han byggede et mausolæumsskur og fik morfaderen fragtet til Nederland og placeret på tøris. Dermed kunne han holde Bredo på en temperatur på minus 50 grader, og det måtte være godt nok, konkluderede den opfindsomme nordmand.

Men i 1994 opstod der et lille problem. Trygve Molstrøm er heller ikke den slags, der tror på visum og officielle dokumenter, så han havde aldrig fået lov til at opholde sig i USA. Myndighederne udviste ham følgelig til Norge, og Nederland stod nu med et skur med morfar Bredo på tøris. Hvad så?

I første omgang talte man om at rydde hele molevitten og begrave den døde nordmand, men Nederland er uden for venstre hjernehalvdels vendekreds, og løsningen blev at få en lokal beboer til en gang om måneden at fylde nyt is på Bredo, og i 2002 opstod festival-idéen så. Enhver lille by i Colorado har den slags festivaler, men Nederland havde noget, som ingen af de andre havde – Nederland havde »Morfar on the Rocks«, som NRK udtrykte det.

Og i marts i år fejrer festivalen så sit 14-års jubilæum, og deltagerne konkurrerer bl.a. om at klæde sig ud som den døde Bredo og at fortælle spøgelseshistorier ved begravelsesskuret.

Trygve og Aud er ifølge NRK mestendels glade for det hele. De deler i øjeblikket en lejlighed i Oslo og synes, at det er »veldig bra« med en morfar Bredo-festival. Men festivalen burde betale dem royalties for den gamle mand og graven, siger de.

Mor og søn vil også nedfryses, når de dør, og de har kontakt til et kryoniseringsfirma i Michigan. Her vil de til den tid flytte morfar op, så de kan ligge sammen, og når de alle optør fra de døde – sikke historier han kan fortælle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.