Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NYHEDSANALYSE

Trusler på stribe udfordrer sammenholdet i NATO

Rusland, Islamisk Stat, Afghanistan, migrationspres og Brexit. NATO har nok at tage stilling til – men forsvarsalliancen sender signaler om solidaritet fra topmødet i Warszawa.

Se op! Den tyske kansler, Angela Merkel, i observatørrollen sammen med den franske præsident, François Hollande, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip: De tre holdt lørdag øje med NATO-kampfly, der fløj over det stadion i Warszawa, hvor forsvarsalliancens ledere var til topmøde. Foto: Stephane de Sakutin/AFP
Se op! Den tyske kansler, Angela Merkel, i observatørrollen sammen med den franske præsident, François Hollande, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip: De tre holdt lørdag øje med NATO-kampfly, der fløj over det stadion i Warszawa, hvor forsvarsalliancens ledere var til topmøde. Foto: Stephane de Sakutin/AFP

NATO-topmødet i Warszawa er slut, og som ved det forrige topmøde i Wales for to år siden er det blevet kaldt »historisk« – og brugt til at understrege, at betydningen af et stærkt og solidarisk sammenhold mellem de 28 NATO-lande er så vigtigt som nogensinde, fordi Europa er omgivet af et hav af usikkerhed.

Et aggressivt Rusland og behovet for at løfte forsvarsbudgetterne har også været i fokus ved dette topmøde, men flere problemer er kommet til siden Wales. Terrortruslen fra Islamisk Stat og migrationspresset på Europa har de seneste to år udviklet sig betydeligt, og samtidig kan NATO endnu ikke afslutte sin omfattende træningsmission i Afghanistan.

Og de mange jern i ilden lægger pres på solidariteten og sammenholdet i NATO, som senest har fået endnu en bekymring i form af den britiske afstemning om at forlade EU.

I skyggen af Brexit

Officielt har alle – inklusiv Storbritanniens afgående premierminister, David Cameron – travlt med at understrege, at et britisk exit fra EU ingen betydning får for Storbritanniens vigtige rolle i NATO. Storbritannien har med det samme forsøgt at understrege dette ved både at tage en ledende rolle i NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og deltage i en amerikansk bataljon i Polen.

Nogle ministre har ligefrem argumenteret for, at Storbritanniens engagement i NATO kan blive styrket, fordi et Storbritannien uden for EU vil have mere brug for at spille en global rolle gennem NATO.

Men der er god grund til, at der er reel bekymring bag de officielle udmeldinger. Hvor stærk en rolle, Storbritannien – der har alliancens næststørste forsvarsbudget – kan spille i NATO i fremtiden, afhænger både af, hvordan britisk økonomi udvikler sig, og om et britisk EU-exit også rammer det hæderkronede britiske diplomati. Og det er ikke til at give et klart svar på endnu.

Det utilregnelige Rusland

Med hiv og sving er de 28 NATO-lande ved at få fire bataljoner på hver op til 1.000 soldater på plads. De skal udstationeres i de baltiske lande og Polen for at afskrække Rusland fra overhovedet at overveje provokationer eller en form for angreb. Med en multinational tilstedeværelse bliver det helt fysisk, at et angreb på én allieret vil være en angreb på hele NATO, som vil blive modsvaret.

Nok så vigtigt har Tyskland valgt at tage en ledende rolle for den bataljon, der skal være i Litauen. Kansler Angela Merkel har gjort det helt klart, at Ruslands opførsel underminerer sikkerheden i Europa.

Det er klar tale fra Tyskland, som tidligere ellers har afvist at udstationere tropper permanent i Baltikum, fordi det ville kunne provokere Rusland, der mener, at det er en overtrædelse af en aftale, som NATO og Rusland indgik forud for NATOs østudvidelse. Tilstedeværelsen kaldes ganske vist »vedvarende« i stedet for »permanent«, men det ændrer ikke ved, at Tyskland har rykket sig, og det er vigtigt for sammenholdet i NATO.

Til gengæld har Frankrig taget en mere tilbageholdende rolle. Ganske vist bidrager Frankrig både til bataljonerne i Estland og Litauen men ikke i en ledende rolle, og Frankrigs præsident, François Hollande, brugte topmødet til at understrege, at han gerne ser Rusland blive en »partner« igen.

Det er også blevet tydeligt i processen med at finde lande til at deltage bataljonerne, at forsvarsbudgetterne i de europæiske lande generelt er så pressede, at det er vanskeligt at skaffe soldater og materiel til nye NATO-operationer. Det gælder også Danmark, som efter bidraget på op til 200 soldater til Estland stort set har brugt hele 2017-budgettet for internationale operationer.

Og i forhold til Ukraine er der ikke meget nyt. Den politiske støtte er stor, men krigen i det østlige Ukraine holder NATO sig langt væk fra.

Skrabede forsvarsbudgetter

Set over en bred kam er nedskæringerne i de europæiske forsvarbudgetter nu stoppet, og der er lagt op til små stigninger i de kommende år. Men det er fra et niveau, der historisk set er meget lavt, og med pressede statsfinanser i nærmest alle lande er det vanskeligt at se et flertal af NATO-landene nå målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret i løbet af de kommende ti år.

Både NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, og USA har lagt betydeligt pres på lande som Danmark for at øge forsvarsbudgetterne fra det aktuelle lave niveau. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte topmødet til at annoncere, at regeringen ønsker at bruge flere penge på forsvaret i det forsvarsforlig for perioden 2018-2022, som skal forhandles næste år. Men han understregede også, at Danmark ikke når de to procent.

For Danmark har det samtidig været vigtigt, at sluterklæringen fra topmødet også understreger, at det er vigtigt at se på, hvor meget landene bidrager med til NATO-operationer, og ikke kun hvor stort selve forsvarsbudgettet er. Det kom med, men der er ingen tvivl om, at ikke mindst USA – uanset hvem der vinder præsidentvalget til november – vil øge presset yderligere på Danmark og andre europæiske lande i de kommende år for at øge forsvarsbudgetterne betydeligt.

EU-NATO-samarbejde med potentiale

NATO og EU underskrev på topmødet den første officielle samarbejdserklæring, og det første konkrete resultat i det regi bliver, at NATO kommer til at støtte EUs flådeoperation mod menneske- og våbensmugling i Middelhavet, kaldet Sophia. Hvordan og hvornår er endnu ikke på plads, men det bliver efter alt at dømme med overvågning og efterretninger – på samme måde som NATOs mission i Ægæerhavet hjælper den græske og tyrkiske kystvagt.

Et andet vigtigt område bliver, hvordan EU og NATO kan samarbejde om at hjælpe lande i Afrika og Mellemøsten med at opbygge mere effektive sikkerhedsstyrker og statsapparater. EUs styrke er de civile aspekter, mens NATO kan levere den militære ekspertise. Men kunsten bliver at sørge for, at man supplerer hinanden, og at EU ikke begynder at udvikle militære kompetencer, som NATO allerede har. Det har Jens Stoltenberg understreget meget klart.

Der er også konkrete øvelser mellem EU og NATO om cybertrusler på tegnebrættet, og parterne vil lave fælles beredskabsplaner om, hvem der gør hvad i tilfælde af voldsomme cyberangreb.

Samarbejdet ser lovende ud på papiret og giver indlysende god mening, for EU og NATO kan noget forskelligt og burde kunne supplere hinanden til gavn for begge parter. Men det er selvfølgelig i praksis, at resultaterne skal vise sig.

Hvor stærkt er sammenholdet i NATO?

Signalet fra topmødet har været utvetydigt om sammenhold og solidaritet i verdens stærkeste forsvarsalliance, men under overfladen lurer forskellige holdninger til nogle af de afgørende spørgsmål, som hvor dialogsøgende NATO bør være i forhold til Rusland, hvor nødvendigt det er at skrue markant op for forsvarsbudgetterne, og hvordan NATOs rolle bør være i forhold til terrortruslen fra Islamisk Stat og migrationspresset på Europa.

Også når det kommer til grundlæggende værdier som det liberale demokrati, har regeringen i Ungarn, den nye regering i Polen og Tyrkiets præsident Erdoğan sat spørgsmålstegn ved det, de fleste NATO-lande vil definere som et afgørende fundament.

Alt i alt står NATO stadig stærkt, men der er begrænsninger for ydeevnen, og alliancens handlekraft vil kun blive yderligere udfordret i de kommende år, hvis den urolige verdensorden fortsætter – og det er der meget, som tyder på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.