Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps vicepræsident talte ved march mod abort

Både USA's præsident og vicepræsident gav deres støtte til den årlige demonstration mod abort.

Der var en særlig hovedtaler med, da titusinder af abortmodstandere i USA fredag var samlet til deres årlige protestmarch i Washington.

Den nye amerikanske vicepræsident, Mike Pence, gik på talerstolen for at bakke op om modstanden mod abort. Han betegnede dagens demonstration mod abort som "et historisk øjeblik".

- Livet vinder igen i Amerika, sagde han i sin tale.

Den republikanske vicepræsident er kendt for sin modstand mod abort og har i sin tid som guvernør i Indiana underskrevet nogle af de skrappeste abortlove i USA.

Pence er den højst placerede repræsentant for den amerikanske regering, der nogensinde har deltaget i marchen mod abort.

Han sagde i sin tale, at præsident Donald Trump havde bedt ham deltage i demonstrationen mod abort, og han takkede deltagerne for deres støtte.

En anden repræsentant for Trump-regeringen, toprådgiver Kellyanne Conway, var en af de mange kvinder, der var mødt frem for at tale til de fremmødte.

- Vi hører jer. Vi ser jer. Vi respekterer jer. Og vi ser frem til at arbejde sammen med jer, sagde hun.

Fredagens march var den 44. af slagsen. Den blev holdt en uge efter Trumps indsættelse, og demonstranterne får støtte af den nye præsident.

- March for Life er så vigtig. Til alle jer der marcherer - I har min fulde støtte!, skriver Trump på Twitter.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.