Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps Twitter-opfordring i maj: »Vores land trænger til en god nedlukning«

Statsapparatet i USA er ramt af nedlukning efter uenigheder i Senatet om statens budget. Mens præsidenten peger på demokraterne som ansvarlige for nattens resultat, er der større grund til at rette blikket mod Trump selv som ansvarlig, mener The Washington Post.

Der hersker stor uenighed mellem den republikanske præsident og demokraterne om, hvem der bærere skylden for nedlukningen af statsapparaterne. Foto: EPA/Jim Lo Scalzo
Der hersker stor uenighed mellem den republikanske præsident og demokraterne om, hvem der bærere skylden for nedlukningen af statsapparaterne. Foto: EPA/Jim Lo Scalzo

Meget peger på, at Trump bærer en stor del af skylden for den netop annoncerede nedlukning af statsapparatet i USA.

Sådan lyder meldingen i en ny analyse fra The Washington Post, som holder argumenterne fra Kongressens demokrater og republikanere op imod hinanden.

For selv om den amerikanske præsident de seneste dage har brugt mange kræfter på at udpege demokraterne som de skyldige på sin Twitterprofil, har han ved flere lejligheder givet udtryk for, at en nedlukning af statsapparatet i hans optik ikke ville være fatal.

Blandt andet gav han i et Twitter-opslag i maj direkte udtryk for, at landet »trængte til en god nedlukning i september for at rette op på rodet.«

En anden, mere grundlæggende, grund til at tildele præsidenten størstedelen af skylden for nattens resultat er ifølge Washington Post det faktum, at nedlukningen sker »på hans vagt«.

For første gang i USAs historie sker nedlukningen, mens ét parti - republikanerne - er alene om at styre både Det Hvide Hus og Kongressen. Det efterlader ifølge analysen præsidenten med et stort ansvar, som er svært at løbe fra.

Når nedlukningen falder på præsident Trumps 1-års-jubilæum på posten, peger Washington Post blot på det som et symbol, der understreger pointen.

Schumer vs. Trump Shutdown

Præsidenten lægger det fulde ansvar for nedlukningen af statsapparatet over på demokraterne med den begrundelse, at »Demokraterne bekymrer sig langt mere om illegale indvandrere end om vores militærsikkerhed ved vores farlige sydlige grænse«.

Hans pressesekretær Sarah Sanders har allerede navngivet hændelsen »The Schumer Shutdown« efter den den demokratiske senator Charles E. Schumer, som under et møde med Trump fredag forhandlede med præsidenten for at finde frem til en løsning for budgettet.

Og mens Trump omtaler demokraterne som usamarbejdsvillige, forsøgte Schumer efter eget udsagn at forhandle med præsidenten ved at give tilsagn til en mur ved Mexicos grænse mod at undgå en nedlukning.

Nedlukningen sker som konsekvens af, at senatorerne i Kongressen ikke har kunnet nå til enighed omkring fordelingen af statens budget.

Blandt andet var de uenige om DACA-programmet, som siden Obamas præsidentperiode har sikret 800.000 illegale indvandrere opholds- og arbejdstilladelse, fordi de kom til landet som børn.

Mens Trump vil have programmet afskaffet, kræver demokraterne, at det fortsætter.

»Det, vi lige har været vidne til, er en kynisk beslutning fra demokraternes side om at tilsidesætte millioner af amerikanere til fordel for uansvarlige, politiske spil. En nedlukning af staten var 100 procent undgåelig,« sagde den republikanske senator Mitch McConnell i forbindelse med nedlukningen.

Demokraterne, derimod, tilskriver præsidenten ansvaret for nedlukningen.

»Ud fra dagens udfald og den måde, du vendte ryggen til en tværpolitisk aftale, vidner nærmest om, at du heppede på en nedlukning. Nu får vi den. Og skylden hviler udelukkende på Præsident Trumps skuldre. Dette skal fremover hedde »The Trump Shutdown« (Trump-nedlukningen, red.),« sagde den demokratiske senator Chuck Schumer.

Rammer hundredtusindvis af amerikanere

Det kan potentielt få store konsekvenser for offentligt ansatte i USA, når statsapparatet nu lukker ned.

En nedlukning af den amerikanske stat betyder nemlig i praksis, at alt føderalt bliver sat på pause. Det vil sige, at offentlige institutioner, og dermed alt fra ministerier til museer og daginstitutioner, lukker midlertidigt.

»Der kommer til at gå en uge, to uger eller mere, hvor der er absolut intet for os at lave,« siger en offentligt ansat mand i et videointerview til BBC News.

»Jeg vil være nødt til at blive hjemme med mit barn i dagtimerne, for han går i en offentlig daginstitution, som også bliver lukket ned,« siger en kvindelig ansat i den offentlige sektor.

Hundredtusindvis af offentligt ansatte må altså sige farvel til både job og løn, indtil nye forhandlinger er på plads.

Den seneste nedlukning af USA’s statsapparat fandt sted i 2013 under Obamas styre. Dengang skete det, fordi republikanerne ikke ville støtte op om Obamas og demokraternes netop gennemførte sundhedsprogram, Obamacare. Nedlukningen af staten varede 16 dage – fra den 1.-17- oktober.

»Det var underligt. Alt føltes som en spøgelsesby,« siger endnu en offentligt ansat kvinde, som var vidne til nedlukningen i 2013, til BBC.

Også i slutningen af 90erne oplevede amerikanerne en lignende nedlukning af statsapparaterne. Først i 1995 og igen året efter, hvilket endte med at koste den amerikanske stat cirka syv milliarder kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.