Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps topministre nægter at stå bag aviskronik

Vicepræsidenten, udenrigsministeren og forsvarsministeren afviser alle at have skrevet opsigtsvækkende kronik.

Der fremsættes mange spekulationer om, hvem der har skrevet en opsigtsvækkende kronik i The New York Time med en hård kritik af præsident Donald Trump. Flere topministre er gået ud for at sige, at det ikke er dem, som står bag. Angela Weiss/arkiv/Ritzau Scanpix
Der fremsættes mange spekulationer om, hvem der har skrevet en opsigtsvækkende kronik i The New York Time med en hård kritik af præsident Donald Trump. Flere topministre er gået ud for at sige, at det ikke er dem, som står bag. Angela Weiss/arkiv/Ritzau Scanpix

Flere topministre i præsident Donald Trumps administration siger, at de ikke er forfatter til en anonym kronik i The New York Times, hvor der fremsættes hård kritik af præsidenten.

»Det er ikke forsvarsminister James Mattis, der er forfatteren,« siger Pentagons talskvinde, Dana White, til Reuters.

Tidligere udtalte udenrigsminister Mike Pompeo under et besøg i Indien, at han ikke står bag artiklen, hvor det hævdes, at en gruppe i administrationen modarbejder præsidenten.

»Det er ikke min,« sagde Pompeo og tilføjede, at The Times aldrig burde have bragt den anonyme artikel.

Også vicepræsident Mike Pence er på tale som den mulige bagmand. En talsmand for Pence kritiserer The New York Times for artiklen og siger, at vicepræsidenten ikke giver sig af med at skrive anonyme meningstilkendegivelser.

I de mange spekulationer om, hvem der har skrevet den opsigtsvækkende kronik, hedder det, at det også kan være upåagtede embedsmænd, der ikke er tæt på Trump.

Dan Coats, der er chef for USA's nationale efterretningstjeneste, siger i en erklæring, at "spekulationer om, at kronikken i The New York Times er skrevet af mig, eller min nærmeste afløser er helt forkert".

I kronikken hævdes det, at topfolk i Trumps administration aktivt modarbejder præsidenten, fordi de er foruroligede over præsidentens "utilregnelige og amoralske adfærd".

Kritikken fra den anonyme embedsmand underbygger flere påstande, som også kommer frem i en ny bog om Trump, der er skrevet af Washington Post-journalisten Bob Woodward.

Donald Trump sagde onsdag foran rullende kameraer, at han ikke har meget til overs for hverken kritikken eller for "kriseramte" New York Times.

»En anonym kronik er lig med en fejlagtig kronik,« lød det fra præsidenten. Han tilføjede, at ingen vil være tæt på at slå ham ved præsidentvalget i 2020 på grund af alt det, hans administration opnår.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.