Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumps partifæller vil have snor i hans Rusland-politik

Førende republikanske senatorer er så bekymrede for Trumps imødekommenhed over for Putin, at de nu vil fratage ham retten til egenhændigt at ophæve Ukraine-sanktionerne.

Præsident Trumps egne partifæller vil nu have snor i hans politik over for Rusland.

To magtfulde republikanske senatorer, John McCain og Rob Portman, fastslog natten til lørdag, at de vil forsøge at gennemføre en lov, som gør det umuligt for Trump egenhændigt at løfte sanktionerne mod Rusland. Det er tydeligvis et magtgreb, som McCains rådgiver, Mark Salter, skriver på Twitter. »De forsøger at tage magten væk fra præsidenten, og aldrig har jeg været så glad for sådan et magtgreb.«

Det republikanske initiativ kom umiddelbart, før præsident Trump lørdag havde sin første samtale med Putin, og oven på en uge, hvor kilder i Det Hvide Hus bekræftede over for CNN, at Trump overvejede at løfte sanktionerne. Trumps folk havde allerede udfærdiget en præsidentiel ordre om at droppe sanktionerne, oplyste stationen.

Og præsident Trump kan stort set gøre det egenhændigt i øjeblikket.

Der er tre typer af russiske sanktioner, og de to mindst vidtrækkende er vedtaget af Kongressen og kræver kongresgodkendelse for at blive hævet. Men den tredje type sanktioner - og langt den mest omfattende - er Ukraine-sanktionerne, og de beror alene på et præsidentielt dekret, og præsidenten kan derfor ophæve dem alene. Sanktionerne skyldes den ulovlige russiske annektering af Krim og invasionen i Øst-ukraine; konflikterne har til dato kostet 9.000 døde og 20.000 sårede, og ingen af ulovlighederne er ophørt.

Det er disse sanktioner, som McCain og Portman nu vil have gjort til lov på linje med de to første typer af sanktioner, fordi de er bekymrede for, hvad præsident Trump ellers kan finde på.

»Naiv og farlig«

Trump har siden 2015 været ualmindeligt imødekommende over for Rusland og præsident Putin; under sin kampagne talte han om at være gode venner med Rusland og om at ophæve sanktionerne og anerkende den russiske annektering af Krim, og han sagde, at Putin var en bedre og stærkere leder end præsident Obama. Og ind til august sidste år var Trumps kampagnechef også den tidligere politiske rådgiver for Ukraines russiskvenlige despot, Viktor Janukovitsj.

Så positiv har Trump været over for Rusland, at kritikere og en privat efterretningsrapport har forklaret det med, at russerne havde kompromitterende materiale på præsidenten; fem amerikanske efterretningstjenester og flere senatsudvalg er p.t. i færd med at efterforske et påstået samarbejde mellem Trumps valgkampagne og Rusland.

Præsident Trump afviser alle anklagerne og især den private efterretningsrapport, som han har kaldt en »dynge af bagvaskende affald,« og hans standardargument lyder:

»Hvad er der galt med at være venner med Rusland?«

Så det er ikke overraskende, at der op til lørdagens samtale med Putin har været en intens debat om Ukraine-sanktionerne - og ikke mindst efter Trumps rådgiver Kellyanne Conway fredag bekræftede, at Trump og Putin ville tale om sanktionerne, og at Det Hvide Hus overvejede at løfte dem.

Men som John McCain skriver i en udtalelse - Trump skal opgive sine »naive og farlige« håb om at blive gode venner med Putin. »De tre seneste amerikanske præsidenter havde også høje håb om at bygge et partnerskab med den russiske regering. Men det mislykkedes … fordi Rusland ønsker at være vores fjende. Putin vil aldrig nogensinde være vores partner, heller ikke i kampen mod Islamisk Stat. Han er overbevist om, at han kun kan styrke Rusland ved at svække USA.«

Flertal

Præsident Trump erkendte lørdag, at det formentlig er »for tidligt« at ophæve sanktionerne, men hans partifæller vil hellere have en sanktionslov end hans ord. Og der er utvivlsomt flertal i Senatet for loven - Demokraterne har allerede fremsat et forslag, og foreløbigt har fem republikanere meldt deres støtte til loven. Ud over Portman og McCain er det Marco Rubio, Lindsey Graham og Ben Sasse, oplyser Politico. Dermed vil loven have et flertal på 53 ud af 100 stemmer i Senatet, forudsat at formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, sætter loven til afstemning. Og det er p.t. det springende punkt, om han vil det.

Ifølge flere amerikanske medier har McConnell i ugens løb også presset Trump til at fastholde sanktionerne, men han vil ikke forpligte sig på en lov:

»Det første skridt er at sikre, at vi ikke afvikler nogle af de eksisterende sanktioner. Og så kan vi tale om nye skridt i fremtiden,« siger han til Politico.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.